Foto: L'odyssée Belle. Unsplash

Latinamerikansk litteratur

Top image group
Foto: L'odyssée Belle. Unsplash

I begyndelsen af 1970’erne og op igennem 1980’erne oplevede Latinamerika et verdenslitterært boom. En generation af forfattere satte det sydamerikanske kontinent på verdenskortet. Forfattere som Gabriel García Márquez, Isabel Allende og Paulo Coelho blev synonyme med en fabulerende, fantastisk og farverig litteratur, som i Europa går under betegnelsen magisk realisme. 

Men latinamerikansk litteratur er også brutal og urovækkende. I kontrast til bølgen af magiske realister finder man realisten Mario Vargas Llosa, avantgardisten Roberto Bolaño og surrealisten Samanta Schweblin, der på hver sin vis udforsker menneskehedens mørkeste afkroge. 

Nedenfor har vi har samlet et overblik over nogle af de mest dominerende værker i den oversatte latinamerikanske litteratur. 

Jorge Luis Borges: Fiktioner, 1944

Argentinske Jorge Luis Borges er kendt som faderen til den latinamerikanske magiske realisme. Selv omtalte han sine fantastiske fortællinger som fiktioner, og ”Fiktioner” er også titlen på Borges’ berømte novellesamling fra 1944. Samlingens noveller er indbegrebet af Borges’ tætpakkede, labyrintiske og intellektuelle univers, hvor filosofi, litteraturhistorie, virkelige begivenheder, fiktion, tankeksperimenter og en art selvbiografi fletter sig ind og ud af hinanden. Bogens første novelle kredser således om fortælleren Jorge Luis Borges og hans ven Bioy Casares’ besættelse af at løse gåden om det tilsyneladende opdigtede land Uqbar.

Gabriel García Márquez: 100 års ensomhed, 1967

Man kan ikke nævne latinamerikansk litteratur uden også at nævne colombianske Gabriel García Márquez og hans slægtskrønike ”100 års ensomhed”. Romanens omdrejningspunkt er den isolerede, fiktive by Macondos grundlæggelse og familien Buendía, hvis fantastiske og tragiske skæbne er knyttet til byen. Igennem flere generationer følger vi det spraglede familiegalleri, som de gennemlever borgerkrig, telegrafen og jernbanens indtog op igennem det 20. århundredes Colombia. Romanens skildring af øjensynligt virkelige menneskers liv krydret med groteske og overnaturlige begivenheder har gjort den til et hovedværk inden for magisk realisme. 

Isabel Allende: Åndernes hus, 1982

I lighed med ”100 års ensomhed” er chilenske Isabel Allendes bestseller ”Åndernes hus” fra 1982 en historisk slægtskrønike med både mytiske og overnaturlige indslag. I centrum for romanen finder vi fire generationer af Trueba-familiens kvinder: den clairvoyante Clara, kvindesagsforkæmperen Nivea, den underkuede Blanca og romanens fortæller, socialisten Alba. Hver især bidrager de fire kvinders liv til at tegne et levende billede af Chiles turbulente historie fra republik til militærdiktatur samt latinamerikanske kvinders bevidstgørelse og opgør med et overvejende patriarkalsk samfund. 

Paulo Coelho: Alkymisten, 1988

Den absolut bedst sælgende latinamerikanske bog i verden er ubetinget Paulo Coelhos roman ”Alkymisten” fra 1988. Bestselleren, som er oversat til 80 sprog, handler om den unge fårehyrde Santiago, der drømmer den samme skæbnesvangre drøm to gange i træk. Drømmen fører ham fra hjemlandet Spanien og ned igennem Afrika, hvor den unge fårehyrde må stå grueligt meget igennem. Romanen kan beskrives som en fantastisk udviklingsroman med et liberalt menneskesyn, hvor flid og tro på egne evner bærer individet frem mod succes. 

Mario Vargas Llosa: Bukkens fest, 2000

Mario Vargas Llosa er den latinamerikanske forfatter, der senest har hjemtaget Nobelprisen i litteratur. Den prestigefyldte pris modtog peruvianeren på baggrund af sine facetterede og kritiske skildringer af det moderne latinamerikanske samfund. I hovedværket ”Bukkens fest” fra 2000 behandler Llosa attentatet på den Dominikanske Republiks diktator Rafael Leónidas Trujillo og det efterfølgende fejlslagne militærkup i 1961. I romanens tre spor bliver læseren skiftevis involveret i efterdønningerne af attentatet, diktatorens sidste dage og oprørernes planer og grumme skæbner.  

Alexandro Jodorowsky: Metabaronernes kaste, 1992-2003 

Seksuelle tabuer, handicappede kroppe og forholdet mellem det rationelle og det religiøse er nogle af hovedingredienserne i den chilenske multikunstner Alexandro Jodorowskys graphic novels og tegneserier. I sci fi-værket ”Metabaronernes kaste” fra 1992-2003 følger læseren gennem otte bind generation efter generation af den ultimative og hårdføre krigerslægt Metabaronerne, hvis blodige overgangsriter gør dem både overmenneskelige og skræmmende. Serien er illustreret af den argentinske illustrator Juan Gimenez, hvis streg i ”Metabaronernes kaste” er inspireret af den hollandske maler Rembrandt. 

Roberto Bolaño: 2666, 2004

Den argentinske forfatter Roberto Bolaño er blevet lidt af en kultfigur i latinamerikansk litteratur. Næsten lige så beundret for sin vilde livsførelse som for sine udfordrende og kompromisløse romaner. I det posthume mastodontværk ”2666” fiktionaliserer Bolaño blandt andet et af de mørkere mysterier i den nyere mexicanske historie: kvindemordene nær grænsebyen Ciudad Juárez. På nøgtern vis kortlægger, dokumenterer og beskriver han fundene af 108 fiktive kvindelig, som var de en del af den vanvittige mordrate, som virkelighedens Ciudad Juárez er indehaver af.  

Samanta Schweblin: Redningsafstand, 2014

Af nyere kvindelige latinamerikanske forfattere kan nævnes Samanta Schweblin. Hun fik international bevågenhed med sin feberagtige thriller ”Redningsafstand” fra 2014. Bogen tæller blot 130 sider, men dens faretruende og klaustrofobiske stemning overskrider med længder sidetallet. Hovedpersonen Anna holder ferie i en lille by med sin datter Nina. Her møder de Carla, der beretter om, hvordan hendes søn blev forgiftet efter at have drukket vand fra den lokale bæk. Historien sætter en skræk i Amanda, og ikke længe efter befinder hun sig svævende mellem liv og død i dialog med Carlas søn David.    

Artikel type
News Item