Skovpigen Skærv

Citat
”Der er nogen der må skabe de billeder inde i sit hoved som fortælleren skaber med sine ord. Derfor er det lige så meget dig der fortæller den her historie, som mig. Og nu hvor vi har det på plads, kan vi begynde.”

”Skovpigen Skærv”, s. 6.

Skovpigen Skærv” er titlen på Kim Leines roman for børn fra 2016. Romanen er illustreret af Peter Bay Alexandersen, der modtog Blixenprisen som årets illustrator samme år.

Vi følger Skovepigen Skærv, som bor med sin familie i Navneskoven. Familien lever i samklang med og af naturen, ’hvor nogle må dø, for at andre kan leve’, som faren forklarer sin datter. Men uden om familiens liv i skoven ligger byens truende verden fuld af pest og magtbegærlige fyrster. Og familien splittes op, da forældrene bliver fanget for som tvangsarbejdere at bygge fyrsten et nyt palads.

52683343

Uden sin familie begynder nu en sej overlevelseskamp alene i vinteren for Skærv og senere følger en forunderlig rejse ud i verden for at finde sig selv og den far, mor og lillebror, som hun indledningsvist mister.

Det hele foregår i et eventyrligt miljø uden for tid og sted, men med velkendte rekvisitter fra et middelalderligt univers.

Fortælleren dukker på legende facon op i starten af hvert kapitel. Det er en slags appetizer, hvor fortælleren eller Gud, som han også kalder sig, for han er jo det fortalte univers’ egentlige dirigent, taler direkte til sin læser om det kommende kapitels begivenheder. Det er også via dette fortællermæssige greb, at Leine sent i romanen laver et magisk fordoblingsnummer. For uden om historien om Skærv flettes nu en mere nutidig historie ind om de to kræftsyge børn Magnus og Ida, som ligger til behandling på et hospital. Historien om Skærv viser sig at være en bog, som børnene læser. Således bliver historien et fantasiens frirum, hvor børnene måske har lettere ved at forholde sig til deres sygdom. I slutningen af romanen virker det nærmest som en parallelverden på den anden side af døden, hvor alt synes at falde på plads til sidst. Hvor nogle godt nok må dø, men hvor fantasien forekommer udødelig.