Vi ses deroppe

Citat
”I endnu højere grad end det før havde været tilfældet, sneg han sig langs husmurene og sov elendigt med en hånd på sit hestehoved, som han bar rundt på hele døgnet derhjemme – hvis det havde været muligt, ville han også have taget det med på arbejde (…) hans hest var hans eneste og sidste redningsplanke, hans skytsengel.”

”Vi ses deroppe”, s. 381.

I 2013 bevægede Pierre Lemaitre sig for en stund væk fra krimierne med romanen ”Au revoir là-haut” (”Vi ses deroppe”, 2014) om to unge veteraners kamp for overlevelse efter en krig, der har skadet dem for altid.   

Kort tid før afslutningen på Første Verdenskrig kæmper de franske soldater Albert Maillard og Édouard Péricourt på slagmarken. Albert begraves levende sammen med et hestehoved i forrådnelse, og kun i sidste øjeblik lykkes det Édouard at grave ham fri. Édouard bliver selv hårdt såret med et sønderskudt underansigt og et smadret knæ, men begge de unge mænd overlever mirakuløst. De vender efter krigen hjem til Paris med både fysiske og mentale men og må hutle sig gennem tilværelsen. Édouard har taget en død soldats navn, er morfinafhængig og nægter at få en protese til sit ødelagte ansigt. Albert forsøger at skrabe penge sammen til sig selv og sin ven og opdager til sin gru, at Édouards søster Madeleine har giftet sig med den frygtelige kaptajn Pradelle, som Albert kun kender alt for godt fra krigens slagmark. I løbet af fortællingen får drømmen om retfærdighed og et bedre liv de to venner til at udtænke en snedig plan.

51238362

Fortællingen er en skildring af et Paris i 1920’erne præget af efterkrigstidens kynisme og desillusion. Et samfund præget af store klasseforskelle, mistillid og mennesker der jagter profit i krigens kølvand. Romanen beskriver en vigtig historisk periode i Europa, men er især en fortælling om både krigens ødelæggende kraft og de stærke venskaber, som krigen kan føre med sig. Foruden krigsskader, venskab, hævn og moralske dilemmaer er far-søn-forholdet også et af bogens temaer. De alvorlige temaer til trods er der tale om en medrivende og også humoristisk roman.

Historien er fortalt med en alvidende fortæller, som bryder ind undervejs med henvendelser direkte til læseren. Romanen benytter sig desuden af skiftende indre synsvinkel, så man kommer tæt på romanens figurer og deres tanker og dilemmaer.

Lemaitre modtog Goncourt-prisen for romanen, som i 2017 blev filmatiseret af den franske filminstruktør Albert Dupontel.