siri hustvedt
Siri Hustvedt
Foto: Marion Ettlinger

Den lille forskel

Redaktionen
Top image group
siri hustvedt
Siri Hustvedt
Foto: Marion Ettlinger

Mænd er fra Mars, kvinder fra Venus. Mænd er stærke og handlekraftige, kvinder følelsesladede og bekræftelsessyge. Mænd tror de dør, hvis de bliver forkølede, kvinder lader sig ikke slå ud af lidt snue. Kønsklichéerne står i kø, men måske er forskellene på mænd og kvinder slet ikke så store? Måske bliver kønnet først til i blikket fra det andet køn? Vi har fundet en række litterære værker, der på forskellig vis fortæller historier om den lille – eller store – forskel.

Gladsaxe Hovedbibliotek afholder i foråret 2018 en række arrangementer under overskriften Den lille forskel.

Læs også temaer om Kvinder i litteraturen  og om Mænd i litteraturen

Jane Austen: Stolthed og fordom, 1928 (1813)

I det, der måske er verdens bedste kærlighedsroman, fremskriver Jane Austen med en drilsk og humoristisk tone et portræt af den unge Elizabeth Bennet og hendes både nøgterne og passionerede syn på kærligheden. Hendes mor forsøger med alle midler at få sine fem døtre afsat til formuende ægtemænd, men Elizabeth vil gerne bestemme selv og må modvilligt acceptere sin fascination af den rige og tilknappede Mr. Darcy.

Helen Fielding: Bridget Jones’ dagbog, 1997

Singlekvinde i 30’erne leder efter den perfekte mand og forsøger at få sit kaotiske liv til at tage sig tjekket ud. Fieldings bog om den lidt ynkelige, men meget elskelige Bridget Jones satte gang i en bølge af såkaldt ’chick lit’: bøger om voksne kvinders desperate kamp for at blive – voksne. Bridget Jones afvæbner de daglige katastrofer med selvironi, og langsomt bliver hun klogere på, om hun skal satse på den glatte chef Daniel Clever eller den indelukkede Mr. Darcy. En opdateret version af Jane Austens ”Stolthed og fordom”.

Tore Renberg: Mig og Yngve, 2009

Fortalt af den 30-årige Jarle Klepp er ”Mig og Yngve” historien om den 17-årige Jarle, der fuld af samfundskritisk modstand bevæger sig gennem gymnasielivet som sanger og guitarist i punkrockbandet Mathias Rust Band, som kæreste med Katrine og som sin fraskilte mors trofaste støtte. Men så begynder gudesmukke, tennisspillende Yngve i klassen, og Jarles verdensbillede brydes: Han bliver så forelsket i Yngve, at alt andet bliver ligegyldigt. En rørende roman om at overgive sig til kærligheden, også når den skifter køn.

Nick Hornby: High fidelity, 1997

Fodbold og rockmusik er de centrale kærlighedsobjekter hos flere af de mandlige karakterer i Nick Hornbys romaner. Rob arbejder i en pladeforretning, hvor snakken går om sjældne b-sider og særtryk. Robs kærlighedsliv består af et forlist forhold til Laura, som han forsøger at vinde tilbage ved at lave mixbånd med hendes yndlingsmusik til hende – for en passioneret musiknørd er det den ultimative kærlighedserklæring.

Stina Wirsén: Hvem-bøgerne, 2015

Svenske Stina Wirsén både tegner og skriver sine børnebøger, der er befolket af fantasifulde karakterer, som i flere tilfælde er uden køn eller udfordrer gængse forestillinger om kønsspecifikt udseende og væremåde. I ”Hvis baby” møder vi f.eks. Katten, der har knurhår og et lyserødt hjerte på maven – og på næste side finder vi ud af, at det er en han. Der er regnbuefamilier, adopterede katte og generelt en broget mangfoldighed i hendes univers, som minder store og små om, at verden kan se ud på mange måder.

Mette Sø: Snebær, 2013

I Mette Søs romaner indtager kvinder ofte klassisk maskuline felter: I ”Snebær” følger vi tre kvindelige sabotører under Anden Verdenskrig, i ”Petit Petit” er hovedpersonen en kvindelig, professionel cykelrytter og i ”fordi at” møder vi Kanel, der er skovarbejder. Karaktererne er viljestærke og handlekraftige og udfordrer med vid og charme de ellers mandsdominerede kulturer, de indgår i. Deres navne befinder sig også på kanten af velkendte kønsskel: Moskva, Petit og Kanel.

Kim Fupz Aakeson: Lyden af Eva, 1994

En mandlig forfatter har udgivet nogle bøger, men kæmper med at få inspiration til den næste, så han ringer til kontaktlinjen 159 for at se, hvilke historier, der gemmer sig der. Da han får den ukendte Adam i røret, udgiver han sig for at hedde Eva, og det bliver begyndelsen på en lang og med tiden uoverskuelig dialog mellem de to. Adam vil mødes i virkeligheden, men hvordan skal fortælleren håndtere det uden at afsløre sig selv? En roman om kønsidentitet og om konsekvenserne ved at rykke grænserne mellem fiktion og virkelighed.

Siri Hustvedt: En kvinde ser på mænd der ser på kvinder, 2017

En årelang interesse for køn og identitet har bl.a. udmøntet sig i denne essaysamling, der med et dobbelt humanistisk og videnskabeligt blik undersøger netop køn, kunst og bevidsthed. Hustvedt sår tvivl om normative og fastgroede forestillinger og forsøger at rense blikket, når hun f.eks. ser på Picassos malerier med en bevidsthed om at udelukke kunsthistoriens udlægning. Identitetspolitik og kønsproblematik, mænd og kvinder, blikke og forventninger er omdrejningspunkt i Hustvedts tekstsamling.

Artikel type
News Item