I Tomas Lagermand Lundmes ungdomsbog ”Når man forveksler kærlighed med en saks” (2016) følger man en ung dreng. Hans mor drikker for meget og må få hjælp fra sine forældre, der giver deres barnebarn tag over hovedet, men heller ikke her i det nye hjem er der stabilitet. Mormoren har demens og er på plejehjem, mens morfaren som en klippe forsøger at holde sammen på det hele: ”Det gælder hele tiden om at holde øje med, hvor min morfar er. Hvis han bliver væk, har jeg ingen. Han dufter ikke af blomster, min morfar. Han lugter af håndsæbe. Og af kaffe. Stærk, sort kaffe.” (s. 29).
Sporet hos bedsteforældrene og hos farens nye kernefamilie, hvor også den hjerneskadede lillesøster ”Klumpen” bor, krydsklippes med et nutidigt spor. Nutiden udspiller sig imidlertid kun ganske få år efter scenerne fra fortiden. I nutiden bor det 16-årige jeg med Mads inde i København og forsøger at redde en ung mand, der ligner jegfortælleren forbavsende meget. Den unge mand, ”barnehovedet”, er kun et par år ældre, og han prostituerer sig selv, og selvom jeget har masser af kærlighed og tryghed i lejligheden med den ti år ældre Mads, så følger han efter ”barnehovedet” rundt i byen og forsøger at komme i kontakt med ham.
52622816
”Når man forveksler kærlighed med en saks” udspiller sig i et realistisk miljø med dagligdag, skilsmisseproblematik og nådesløse hate crimes, og fortællerstemmen er personlig, intim og humoristisk. Faren kaldes eksempelvis for en hane og hans nye kone Sylvia for et æsel, mens Mads får kælenavnet ”Bjørnen”.
Undervejs smelter de to tidsspor næsten sammen, og to scener omkring Tivoli optræder bl.a. lige efter hinanden. På mange måder er der også en direkte linje i jegets udvikling. Svigt, tab og ensomhed giver sig til udtryk i destruktiv adfærd, spiseforstyrrelser og selvskade, og de mange år hos forskellige psykologer har ikke betydet alverden. Først da jegpersonen får en bog at skrive i og til sidst gør sig modtagelig over for andres kærlighed, sker der positive forandringer.