Portræt af Matias Faldbakken
Foto: Ivar Kvaal / Gutkind

Matias Faldbakken

cand.mag. Anna Møller, Bureauet, juni 2020
Top image group
Portræt af Matias Faldbakken
Foto: Ivar Kvaal / Gutkind

Indledning

I 2001 debuterede Matias Faldbakken som forfatter under pseudonymet Abo Rasul. Matias Faldbakken var på det tidspunkt allerede en etableret billedkunstner, men han var samtidig søn af den kendte norske forfatter Knut Faldbakken og ønskede at frigøre sig fra sin fars skygge. Det er i dén grad lykkedes. I 2020 blev Matias Faldbakken nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris med den genreblandende golem-roman, ”Vi er fem”, hvor en lerklump vækkes til live af en undertrykt far. Matias Faldbakken er en af de stærkeste stemmer i ny nordisk litteratur; en teknisk set sublim forfatter – frygtløs, skamløs og dybt overraskende. 

48155359

 

Blå bog

Født: 20. november 1973 i Hobro, Danmark.

Uddannelse: Billedkunstner fra Vestlandets Kunstakademi i Bergen, 1994–98. Staatliche Hochschule für Bildende Künste i Frankfurt, 1996–97.

Debut: The Cocka Hola Company. Skandinavisk misantropi. Cappelen, 2001.

Litteraturpriser: Den norske P2-lytternes romanpris, 2019.

Seneste udgivelse: Vi er fem. Gutkind, 2020. (Vi er fem, 2019). Oversætter: Sara Koch. Roman.

Inspiration: Vandalisme, samtiden og avantgarde-retninger som dadaisme.

 

 

Matias Faldbakken fortæller om sine inspirationskilder og sin kunst, mens han stiller op til kunstudstilling i 2012. På engelsk.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Så lød der pludselig en klasken bag ham. Tænk dig. Halvvejs bag MIG-svejserens gasflaske sad lerklumpen, bøjet som en enorm bønne. Den klapsede mod gulvet med en slags luffe, eller var det en tunge, eller en flad snabel?”
”Vi er fem”, s. 86-87.

Matias Faldbakken blev født d. 20. november 1973 i Hobro, Jylland. Han voksede op i Hamar nord for Oslo i en kunstnerfamilie med forældrene, forfatteren Knut Faldbakken og keramikeren Gro Honoré Skåltveit, og storebroren, Stefan, der senere blev filmregissør og manuskriptforfatter. I slutningen af halvfemserne uddannede Matias Faldbakken sig som billedkunstner fra Vestlandets Kunstakademi i Bergen (1994–98) og Staatliche Hochschule für Bildende Künste i Frankfurt (1996–97). Inden da havde især hans mor opfordret ham til at tegne, men gennem sin uddannelse blev han mere interesseret i konceptkunst. Han har bl.a. haft udstillingen ”Shocked into Abstraction” (2009) på Museet for Samtidskunst i Oslo og på Ikon i Storbritannien, hvor han med bl.a. malingsprøjt på væggene og en væltet afbrændt bil undersøgte vandalisme, afstandstagen og undergrundskultur. Han har også haft værker med på f.eks. Venedigbiennalen.

I 2001 debuterede Matias Faldbakken som forfatter under pseudonymet Abo Rasul med første del af en satirisk samfundstrilogi, der hedder ”Skandinavisk misantropi”. De tre romaner, der udkom fra 2001 til 2008, har ifølge forfatteren selv ikke meget at gøre med den etablerede forfatterfar, og romanerne vakte stor debat i Norge, da de udkom. Mens bøgerne i Norge mødte megen kritik i pressen og både blev kaldt et ’ubestridt mesterværk’ og ’dumsmart og kommerciel’, så opnåede Matias Faldbakken næsten heltestatus hos den yngre generation af læsere. I dag ønsker Matias Faldbakken ikke, at den skandinaviske trilogi skal oversættes til engelsk, da hans groteske satire efterhånden ligner virkeligheden for meget.

I 2005 udgav Matias Faldbakken også korttekstsamlingen ”Snort Stories” og ”Kaldt produkt”, der er en omskrivning af Henrik Ibsens (1928-1906) ”Et dukkehjem”, og i 2017 kom så romanen ”The Hills” (da. ”The Hills”, 2019) under eget navn. I ”The Hills” følger man en tjener på den etablerede og højborgerlige restaurant The Hills, der pludselig oplever forstyrrende elementer. Romanen, der blev nomineret til den norske Bragepris, blev fulgt op af den genrebrydende landsbysrealisme/horror-historie ”Vi er fem” (da. ”Vi er fem”, 2020) i 2019. Den blev i 2020 nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Matias Faldbakken bor i dag i Oslo.

Skandinavisk misantropi

”»Vil du dræbe os, mor?« »Nej,« siger jeg og stikker Vataman i maven, han krymper sig sammen med et støn og en gurglelyd, der lyder som et fnis. Fniser han stadig? Ja ja, han griner.”
”Unfun”, s. 224.

Matias Faldbakken debuterede i 2001 under pseudonymet Abo Rasul med første del af sin ’Skandinavisk misantropi’-trilogi, The Cocka Hola Company” (ikke oversat til dansk). I 2002 udkom anden del, Macht und Rebel” (da. ”Macht und Rebel”, 2003), og i 2008 tredje del, Unfun” (da. ”Unfun”, 2009). Alle tre bøger er gennemsyrede af misantropi og menneskehad og udstiller det moderne menneskes mest afstumpede sider.

I ”The Cocka Hola Company” skal ulovlig pornoproduktion finansiere avantgardekunst, og bogen er gennemsyret af sexscener og narcissistiske kunstnere, der prøver at genopfinde sig selv.

27803296

I ”Macht und Rebel” bliver de to unge mænd Macht og Rebel venner. Macht er trendspotter og brandmanager for multinationale firmaer, mens Rebel er en desillusioneret politisk aktivist, der hader undergrunden mere end mainstream kapitalisme og mainstream mode. Begge hader de den venstreorienterede selvfedme, der florerer i de kunstneriske undergrundsmiljøer. Rebel finder frem til, at nazisme og pædofili er nogle af de få tabubelagte ting tilbage i det skandinaviske velfærdssamfund og får derfor en kæreste på 13 år og et hagekors tatoveret på brystet.

På bagsiden af ”Unfun” er der meget sigende en blok af knaldrøde haha’er – kun brudt af blodstænk oppe i hjørnet. Afslutningen på Matias Faldbakkens trilogi er nemlig den mest voldelige, ondskabsfulde og mest groteske af de tre bøger. Selvom den foregår i Oslo, er dialogen mest på engelsk, og især splatterfilm og computerspil dominerer samtaleemnerne. Hovedpersonen og primær-fortælleren er Lucy, og i den blodige horror-slutscene stikker hun sine tvillingesønner Atal og Vataman ihjel, mens de ler hysterisk og fortæller racistiske vittigheder.

Matias Faldbakkens trilogi er skamløs avantgarde, der udstiller antihumanismen uden at tage politisk stilling til noget. Den er indtil videre oversat til bl.a. tysk, russisk, finsk og dansk og er mange gange blevet kaldt for ubehagelig læsning. Ikke bare pga. de mange groteske situationer, der finder sted, men også fordi situationerne er skrevet satirisk. På den måde ender læseren med at sidde og grine ad nazismen – som historisk set altid er blevet forsaget og taget alvorligt.

The Hills

”Nogle menneskers beruselse er hjælpeløs eller fjollet. Sellers beruselse opleves som villet og udfordrende. Det er som om man oplever Sellers beruselse som en kritik af andres ædruelighed.”
”The Hills”, s. 100.

Ni år efter sine bøger om ’Skandinavisk misantropi’ udgav Matias Faldbakken i 2017 romanen The Hills” (”The Hills”, 2019) i eget navn. Hvor trilogien var hektisk, brutal og dybt satirisk, så er ”The Hills” afdæmpet og formfuldendt. Dog er der en underliggende uro og en ildevarslende fornemmelse af, at destruktionen lurer lige om hjørnet, og der er spor af komedie i romanens mange absurde situationer.

Inspirationen til bogen, der udelukkende foregår på en traditionsrig restaurant og i etablissementets kælder, hentede forfatteren fra forskellige europæiske spisesteder, som han har besøgt i forbindelse med kunstudstillinger. Formen er et såkaldt kammerspil: En afgrænset lokation, hvor der foregår et drama med få personer involveret, og hvor det psykologiske spil er i centrum.

46039661

I ”The Hills” er de få personer bl.a. en barchef, en overtjener, en garderobevagt og en huspianist og så historiens fortæller – en navnløs tjener, der har været ansat i 13 år på den historiske familierestaurant The Hills.

Væggene er tunge af gammel europæisk kunst fra det 20. århundrede, og klientellet er udelukkende velklædte stamgæster med faste borde. Bl.a. er der en gruppe rige mænd med den gråsprængte Grisen i spidsen, tjenerens ven Edgar er der tit med sin 9-årige datter Anna, og en gruppe kunstkendere med Sellers som overhoved indtager også deres faste pladser. En dag brydes den vante gang imidlertid, da en ung og moderne kvinde, ’Barnedamen’, bryder barriererne mellem to af grupperne, og for den hyperopmærksomme tjener er det nok til, at hans stoiske ro og professionalisme krakelerer. Han laver fejlserveringer, klemmer sin hånd nede i kælderen og render febrilsk rundt med et kålhoved under armen. Samtidig begynder kvindehadske og racistiske tanker at poppe op her og der.

”The Hills” er blevet kaldt en allegori over Europa anno 2017, hvor det gamle fine Europa netop vakler, men selv understreger Matias Faldbakken, at det er en forfladigelse af romanen, hvis man udelukkende læser den som en subtil samfundskritik. ”The Hills” er også et studie af en partikulær og snobbet mand, der mister fatningen – som en nidkær version af Mads Skjern fra den klassiske tv-serie ”Matador”.

Vi er fem

”Helene fandt en agurk frem som hun lagde på et træskærebræt. Klumpen hakkede hurtigt de fineste og jævneste agurkeskiver. På et øjeblik var grøntsagen skåret op. Hvad? Hvordan var det muligt?”
”Vi er fem”, s. 95.

I 2019 udkom Matias Faldbakkens roman Vi er fem” (”Vi er fem”, 2020). Den foregår i den lille norske bygd Råset, og en alvidende fortæller beretter i realistisk stil om den unge mand Tormod. Mens Tormod forsøger at dæmpe de destruktive kræfter, han indeholder og som bl.a. giver sig til udtryk i et speed-misbrug med drukkammeraten Espen, etablerer han sig med den lidt kedelige Siv.

De får to børn, og Tormod kompenserer for sin brogede fortid med alt, hvad han kan. Da hverken han eller datteren Helene kan opnå forbindelse til den forsigtige søn Alf, får familien en hund som et potentielt samlingspunkt. Siv isolerer sig mere og mere fra familien og bruger sin tid foran fjernsynet, og da hunden Snusken forsvinder – og muligvis bliver slået ihjel af Siv – begynder Tormod at rode med forskellige ler-eksperimenter.

48155359

Da den gamle ven Espen kommer på besøg, mens Tormod er alene i en weekend, får de blandet en så speciel lerblanding, at massen den næste morgen er blevet levende, og snart har den udviklet sig til et skifting-lignende uhyre, der hærger den lille by og hiver hår og negle af beboerne. På den måde overskrider antirealismen og eventyrelementer grænsen til det realistiske univers, og også nordisk mytologi blander sig i historien med henvisningerne til Thor og Sif og med begrebet ’skifting’. En skifting var en grådig troldeunge, der blev lagt i vuggen i stedet for et menneskebarn.

”Vi er fem” er et portræt af en mand, der forsøger at få afløb for sin skabertrang. Han ønsker harmoni og samhørighed, men føler sig samtidig lokket af det hæmningsløse i bl.a. stofferne. Faldbakkens humor findes især i skildringen af Tormod og Sivs stagnerede samliv og i beskrivelsen af den lille landsby, hvor folk blander sig i hinandens liv. Som i hans tidligere bøger løber der på sætningsniveauet en tvivlende tone med mange spørgsmål. Den tvivl, som den fortællermæssige usikkerhed skaber, er med til at give en urolig og urovækkende stemning. Kan man være sikker på, at lerklumpen er virkelig? Eller er det Tormods desperation efter at føle sammenhold, der gør, at deres fantasi fremmaner familiens femte medlem?

Bogens slutning, hvor Tormod står over for at skulle ofre (dele af) sin højtelskede datter Helene, er åben og peger samtidig mod religiøse skabelsesberetninger og f.eks. historien om Abraham og Isak. Her bliver Abrahams tro sat på en prøve, da Gud i Det Gamle Testamente beder ham ofre hans søn, Isak.

Genrer og tematikker

Matias Faldbakken siger selv, at mens hans arbejdsmetoder i billedkunsten og i litteraturen er ret forskellige, så er der nogle temaer, der er gennemgående. I kunsten har han arbejdet meget med ekstreme tankesæt og med vandalisme. Han har ladet de beskyttende kræfter mødes med destruktionen og bl.a. skabt en række metalskabe, der på en og samme tid både bliver knust og holdt sammen af nogle brede bånd. På den måde viser han, at destruktionen også indeholder en skaberkraft – eller at ønsket om at beskytte kan være ødelæggende. Det tema er også gennemgående i romanen ”Vi er fem”. Moren i familien, Siv, forsøger f.eks. fra sin position på sofaen at beskytte især familiens lidt sarte dreng Alf, men hun ender med at ødelægge det spirende fællesskab, der er mellem familiens resterende tre medlemmer.

Undervejs gennem sit forfatterskab har Matias Faldbakken lige så stille sluppet de åbenlyst komiske elementer. Hvor hans tre første udgivelser bar præg af en dybt satirisk og skruppelløs tilgang til skandaløse og groteske elementer i samfundet, så bar ”The Hills” præg af en underspillet humor. I ”Vi er fem” er den satire næsten forsvundet, og kun kønsroller og fastlåste vaner i et lilleputsamfund bliver genstand for forfatterens humor.

På mange måder skriver Matias Faldbakken samtidslitteratur, der inkorporerer elementer fra undergenrer som sci-fi, horror og det psykologiske drama. Selv har han udtalt: ”Man siger, at hvis man vil skrive om fremtiden, så skal man tage det værste i sin samtid og overdrive det. Det var det, jeg gjorde med Skandinavisk misantropi, især sidste del, Unfun. Jeg tog et giftigt rum og nogle giftige tendenser i 00’erne, kondenserede det og gjorde det til underholdning og litteratur. Jeg havde ingen anelse om, at virkeligheden ville følge den kurs, at realiteterne i 2017 så sådan her ud.” (Anna Raaby Ravn: Matias Faldbakken: ’Jeg tog det værste fra 00’ernes samtid og gjorde det til litteratur. Jeg anede ikke, at det var sådan, fremtiden rent faktisk så ud’. Information, 2017-12-09).

De fleste samtidsromaner har et stærkt islæt af hverdagsrealisme og foregår i et letgenkendeligt miljø, og sådan starter ”Vi er fem” også. Undervejs udvikler den sig imidlertid, da familiens lerklump vækkes til live og udvikler sig til et keratin-ædende monster, der hærger den lille by.

Matias Faldbakken har med andre ord skiftet spor som forfatter flere gange – fra debuttrilogiens skamløse fokus på menneskets ondskab til den faste struktur i kammerspillet – og han har undervejs kastet sig over forskelligartede genrer, der overrasker læseren. Det vidner om stort teknisk overskud og en eksperimenterende tilgang til det at skabe bøger.

Beslægtede forfatterskaber

Matias Faldbakkens forfatterskab er i sin omskiftelige natur på mange måder unikt. Teknisk set er han stilsikker med stærke fortællerstemmer, nuancerede miljøskildringer, psykologisk dybde og kompositionsmæssige overraskelser, og både hans trilogi, ”The Hills” og ”Vi er fem” ligner konceptkunst. De bygger på en ide, en underliggende tanke, og det er snarere dét koncept, der styrer romanens udvikling og form, end det er Matias Faldbakkens særegne forfatterstemme. Forfatterskabets omskiftelighed kan også ses i hans egne overvejelser om de tre første udgivelser. Matias Faldbakken har tidligere udtalt: ”De klinger forkert i dag, de tre romaner. De blev skrevet og udgivet med en særlig skadefryd, en drilskhed. Skandinavisk misantropi var et tankeeksperiment, et benspænd i norsk litteratur, en slags undersøgelse af, hvad der egentlig sker, hvis man presser, tvinger enhver form for indhold og værdisæt op mod en kapitalistisk virkelighed. Jeg bedrev en slags vandalisme, jeg ikke har samme behov for eller lyst til at bedrive i dag.” (Anna Raaby Ravn: Matias Faldbakken: ’Jeg tog det værste fra 00’ernes samtid og gjorde det til litteratur. Jeg anede ikke, at det var sådan, fremtiden rent faktisk så ud’. Information, 2017-12-09).

Matias Faldbakken har ikke decideret afskrevet sit tidlige forfatterskab, som forfattere som Aksel Sandemose (1899-1965) og Johannes V. Jensen (1873-1950) gjorde, men den norske forfatter og kunstner vil alligevel ikke have trilogien oversat til engelsk.

I sin kammerspilsnatur ligner ”The Hills” de teaterstykker, som især August Strindberg (1849-1912) skrev i begyndelsen af 1900-tallet til sit lille og eksperimenterende teater, Intima Teatern. På daværende tidspunkt ansås hans skuespil som grænseoverskridende i deres fokus på bl.a. det psykologiske spil mellem karakterer og dæmoniske vampyrskikkelser i f.eks. ”Spöksonaten” (da. 1928), og de kom til at have stor indflydelse på udviklingen af de modernistiske strømninger i litteraturen op gennem det 20. århundrede.

Matias Faldbakkens satiriske og menneskekritiske begyndelse på forfatterskabet har fået nogle til at kalde ham ’Skandinaviens svar på Houellebecq’ som en reference til den franske forfatter Michel Houellebecq (f. 1956), der er kendt for sine meget samfundskritiske og menneskefjendske romaner såsom ”Underkastelse” fra 2015. I den bog er Europa anno 2022 i moralsk forfald, og i Frankrig har Det Muslimske Broderskab vundet valget med efterfølgende store samfundsomvæltninger. Michel Houellebecq skriver underholdende med en underliggende ond stemning, og hans bøger skaber ofte debatter i de franske medier pga. de gennemgående provokationer og deres nære slægtskab med nutidens samfundsmæssige udfordringer.

Bibliografi

Romaner

Rasul, Abo: The Cocka Hola Company. Skandinavisk misantropi. Cappelen, 2001.
Rasul, Abo: Macht und Rebel. Skandinavisk misantropi 2. Lindhardt og Ringhof, 2003. (Macht und Rebel. Skandinavisk misantropi 2. Cappelen, 2002). Oversætter: Kenneth Krabat.
Rasul, Abo: Unfun. Skandinavisk misantropi 3. Lindhardt og Ringhof, 2009. (Unfun. Skandinavisk misantropi 3. Cappelen, 2008). Oversætter: Jeff Matthews.
Faldbakken, Matias: The Hills. Rosinante, 2019. (The Hills. Forlaget Oktober, 2017). Oversætter: Sara Koch.
Faldbakken, Matias: Vi er fem. Gutkind, 2020. (Vi er fem. Forlaget Oktober, 2019). Oversætter: Sara Koch.

Essays- og tekstsamlinger

Faldbakken, Matias: Snort Stories. Cappelen, 2005.

Skuespil

Faldbakken, Matias: Kaldt produkt. Et dukkehjem på nytt. Kagge, 2006.

Om forfatterskabet

Artikler

Bolt, Mikkel: Critical beatdown: misantropiens tomme håb i Abo Rasuls ‘Macht und Rebel’. Den blå port 79, 2008.
Andersen, Peter Bo: Apropos det nordiske. Information, 2008-03-13.
nrk.no, 2020-02-16. Tema om Matias Faldbakkens ”Vi er fem” i forbindelse med P2-lytternes romanpris 2020.
Turner, David Jacobsen: Da formede Herren mennesket af jord. Weekendavisen, 2020-05-20.