Anders Matthesens bøger om ”Ternet Ninja” ligner umiddelbart ikke nogen andre bøger. Sproget er billedskabende, og mange steder får man som læser næsten en følelse af at se en film. Det hænger muligvis sammen med, at ”Ternet Ninja” oprindeligt var tænkt som en animationsfilm og ikke en bog. Om dette siger Anders Matthesen selv: ”For 10 år siden begyndte jeg at sidde og tegne en ternet ninja-figur. Når jeg kedede mig, lagde jeg dem ud på Facebook. Så lige pludselig havde jeg sådan en figur, men vidste ikke hvor den kom fra, og hvorfor den var ternet. Og det var så et af de spørgsmål, som jeg begyndte at stille mig selv: ”Hvorfor er han ternet?” Måske var han en dukke og var blevet syet forkert. Og på den måde kom historien ligesom til at fortælle sig selv. Så tænkte jeg, at det skulle være en animationsfilm. Men det blev afbrudt, så jeg tog det første udkast til manuskriptet og spurgte et forlag, om de ville kunne lave det om til en bog.” (Morten Klein: Interview med Anders Matthesen: Ternet eventyr i biografen. Hillerødposten, 2018-12-28).
Bøgerne om Aske og den ternede ninjadukke har dog fællestræk med Jesper Nicolaj Christiansens ”Ronin-serien” (2010-2013), der udspiller sig i et fortidigt Japan med samuraier, feudalherrer, æresbegreber og blodhævn. Serien skildrer i fem bind drengen Ronins kamp for at genvinde sin hukommelse og dermed løse mysteriet om sin egen identitet og det mystiske sværd, kaldet ”Gôsuto Mêkâ”, som han føler en sær samhørighed med. Undervejs bliver Ronins tro på verden, og de mennesker han møder, prøvet. Som resultat heraf bliver hans verdensbillede samtidig mere nuanceret.