Løberen

Citat
”Jeg ved ikke, hvad jeg tænker, da løberen og jeg har sex i hans stue. Måske er jeg angst for, at hans underbo kan høre os. Måske er jeg bange for, at løberen og jeg aldrig skal dele et hjem. Måske er jeg bange for at få blå mærker. Måske er jeg helt opslugt nu og her. I dette øjeblik.”
”Løberen”, s. 52.

Signe Maxens kortroman ”Løberen” fra 2019 handler om den unge Sara, der forelsker sig hovedkulds i ’Løberen’ efter at have set ham i butikken Foot Locker. Derefter opsøger hun i desperation stadion hver aften for at få et glimt af ham.

Romanen består af en lang række tekststumper – nogle gange ikke længere end en sætning, andre gange fylder de en hel side – der minder om poetiske dagbogsskriverier og som giver indblik i Saras følelsesliv og handlinger.

Omdrejningspunktet i romanen er Saras forestillinger om Løberen, og selv da Sara indleder et forhold til ham, forbliver han et abstrakt begreb – som en ren og skær personificering af det ’gode’, lykkelige liv. Han får aldrig et navn, men bliver konsekvent betegnet som Løberen. Han fungerer således som en art personificering af det uopnåelige: af den perfekte, sunde krop, der altid kan præstere. Samtidig bliver hun i mødet med ham stadig mere uperfekt i sit forsøg på at holde på sig selv.

46429788

Hun bliver forstoppet, og maven svulmer op, og da hun får menstruation, tør hun ikke sige det (eller er det en hævn for hans manglende engagement?), så han opdager det først, da hans ansigt er indsmurt i blod – og hun flygter. I sit kejtede forsøg på at fremstå perfekt sætter hun en barriere op for det forhold, hun påstår så inderligt gerne at ville have. Samtidig bliver Løberen mest af alt en rød klud, hun kan kaste i ansigtet på sig selv som en bekræftelse af, at hun ikke er god nok, ikke er værd at elske.

Løberen modsvares i romanen af veninden Minna, der lider af gigt og har konstante smerter, som gør hende grådlabil og lettere uomgængelig.

Romanen tematiserer, hvordan forestillinger nogle gange kan flytte ind i hovedet og fylde så meget, at de skygger for virkeligheden. Saras forelskelse er en slags vrangforestilling, som flyder ud over virkeligheden og skygger for den. Forelskelsen har intet hold i virkeligheden, men er en ren og skær forskydning. Man kan tolke den således, at det er konkurrencestatens værdier, der har taget bolig i Sara, som konstant dvæler ved, hvad det perfekte liv er – nemlig den sunde og raske løbende krop, der konstant kan præstere.