Med sin dystopiske og let melankolske grundstemning lægger Carsten Müller Nielsen sig op ad flere af klimalitteraturens mere undergangsprægede forfattere. En forfatter som Theis Ørntoft (f. 1984) skrev allerede i 2014 digtsamlingen ”Digte 2014”, hvor følgende linje bl.a. optrådte: ”For mig er samfundene døde./ Jeg tror ikke længere/ det er et spørgsmål om forfinelse/ men om afvikling”. Også Ørntofts roman ”Solar” (2018) er båret af et civilisationskritisk syn på klimakrisen, men selvom deres temaer i vid udstrækning er det samme, er de to forfatteres fremstillinger af problematikken meget forskellig. I Theis Ørntofts forfatterskab er der som oftest en stærk jegstemme, som forholder sig til den forestående apokalypse og bl.a. benytter mange popkulturelle referencer, mens Carsten Müller Nielsen trækker jeget tilbage i fortællingen og i stedet lader stillbilleder og nøgterne beskrivelser af nådesløs natur stå forrest. Så er det op til læseren selv at trække trådene mellem de fragmenterede glimt og sammenstykke en mening.
Carsten Müller Nielsens stileksperimenter, såsom den punktumløse stil i ”Englen over din nabos by”, er også blevet dyrket af andre forfattere, deriblandt den norske forfatter Jon Fosse (f. 1959), der i 2019 udgav den punktumløse ”Septologien I” på over 250 sider.
I radioprogrammet Skønlitteratur på P1 peger Carsten Müller Nielsen selv på Søren R. Fauth (f. 1971) som en sammenlignelig forfatter. Søren R. Fauths prosaiske langdigt ”Digt om døden” (2018) handler især om farens Parkinsonsyge, tab af førlighed og endegyldige død. Begge forfattere er optaget af videnskab, og begge benytter sig af en organisk vævet struktur i deres digtning. Samtidig handler ”Digt om døden” også om slægtskab og Anden Verdenskrig, som også var et centralt tema i Carsten Müller Nielsens ”Englen over din nabos by”. Begge forfattere er udgivet i bl.a. Hvedekorn, og begge er optaget af filosofi. Søren R. Fauth som forfatter til flere bøger og artikler om tysk litteratur og filosofi.