Bestiarium

Citat
”Torsk. En indtil 1,8 meter lang og altædende grågrøn havfisk, kendt som et forbløffet dyr, der især og til stadighed forundres over sin egen livsførelse.”
”Bestiarium”, s. 60.

Et bestiarium er en latinsk middelalderlig betegnelse for et leksikon med dyr og mytologiske væsener, og Carsten Müller Nielsens ”Bestiarium” (2019) er netop et opslagsværk. Værket er ordnet alfabetisk med 81 ord med forklarende tekst af forskellig længde, og teksterne inddeler sig overordnet set i to kategorier.

De korte, hvor sproget indledningsvist er leksikalsk og nøgternt, men hvor der undervejs lægges små fantasifulde elementer til, der digter videre på virkeligheden. Opslag som ’Bjørn’ og ’Hund’ udvikler sig netop sådan, mens den korte ’Undulat’ er en tør konstatering af, at alle er enige om, at den fugl findes. Dernæst er der de længere tekster, der starter og slutter som en kortprosatekst i mange forskellige genrer. Eksempelvis lægger opslaget ’Uhyre’ sig op ad et eventyr, hvor en studerende ender med at skære hovedet af en harelignende kat, mens ’Sommerfugl’ er socialrealisme med islæt af magisk realisme.

46289765

”Bestiarium” kan læses på to forskellige måder. Enten alfabetisk fra ende til anden eller som en stafetlæsning, hvor det ene opslag – via fodnoterne – viser hen til det næste. Gennem stafetlæsningen kan læseren følge opslagene ”Hund”, ”Bjørn” og ”Uhyre” efter hinanden, og på denne måde opstår en ny, og mere drabelig, sammenhæng og mening.

Selv har Carsten Müller Nielsen tænkt leksikonet som labyrint, der præsenterer andre former for viden og betydning end de gængse, og værket lader realisme og antirealisme flyde sammen.

Carsten Müller Nielsen skrev på ”Bestiarium” i seks år, mens han undervejs arbejdede med andre bøger. Med vilje undgik han at slå ting op på nettet, men brugte i stedet gamle leksikoner, som Lademanns sorte leksikoner, ligesom forsideillustrationen til ”Bestiarium” er en collage skabt af billeder fra bøger, som Carsten Müller Nielsen købte fra genbrugsforretninger. ”Bestiarium” træder som litterært værk ind i en verden præget af lettilgængelig viden, der lever side om side med fake news, hvor det er svært at vide, hvem og hvad man skal tro på. Müller Nielsens svar er, at sandheden også er en litterær sandhed, og det er en merværdi, som litteraturen kan og skal have.