Næste!

Citat
”Som om dette lægecenter er en slags fritidsklub for folk, hvis hobby det er at lytte til kroppens signaler, som det er blevet så moderne at gøre, men som, og det ved alle, der arbejder i sundhedssektoren, først og fremmest er en genvej til både sindssyge og lidelse, og i sidste instans, velfærdsstatens sammenbrud.”
”Næste!”, s. 60-61.

”Full spredning. En legeroman” fra 2019 (”Næste!”, 2020) er Nina Lykkes bud på en moderne lægeroman. Her er dog ikke flotte overlæger og søde sygeplejersker, men tværtimod en rasende praktiserende læge ved navn Elin, der netop er flyttet fra sin mand Aksel og hen i sin klinik, hvor hun sover på en sovesofa fra IKEA og tisser i håndvasken.

Vi følger hende i løbet af en dag, hvor hun distanceret og nedladende gennemgår de patienter, der kommer: Hæmoridemanden, der ikke har vasket sig før undersøgelse, Hestehalemanden, der vil have en psykologhenvisning, fordi han mener alle kvinder undgår ham, den gravide 39-årige, der hellere vil være gravid næste år og alle de andre, der bare vil have og have og have. Elin har fået nok. Selvom hun plejer at tøjle sin trang til at råbe sandheder ved at dele dem med skelettet Tore, som står i hjørnet og følger med, så smutter det et par gange i løbet af dagen. Facaden krakelerer, og patienterne truer med både det ene og det andet.

48254829

I tilbageblik fortæller Elin om det seneste år af sit liv. Fra hun en aften i sin sædvanlige hvidvinsrus på sofaen kom til at sende en venneanmodning på Facebook til en 30 år gammel kæreste, som hun efterfølgende mødte og indledte en lidenskabelig affære med, til hun nu er skredet fra Aksel, da han opdagede det. Hvor Aksel udelukkende er optaget af langrend og rulleski og ikke har øje for Elin, så er Bjørn beleven og opmærksom og får blodet til at rulle i Elins krop på en ny måde.

I en satirisk prosa folder Lykke sig ud med bredsider mod den venstreorienterede middelklasse, der anser sig selv for at være fordomsfri og åben (men som er lige så firkantet som de borgerlige, bare med andre normer) og mod de generationer, der er rundet af velfærdsstaten og forventer at få henvisninger, MR-scanninger og diagnoser – og i øvrigt at være lykkelige. Elins demente mor plejede at sige ”kend din pligt og kræv din ret”, men den slags mundheld er efterhånden lige så sjældne som bedagede.

Velbjærgede og snotforkælede lever vi vores liv i selvbestaltet kedsomhed. Det er den humoristisk indpakkede morale i ”Næste!”, hvor grebet med at lade en praktiserende læge have synsvinklen giver et bredt indblik i befolkningens mere eller mindre konkrete kvaler. Lykke skriver muntert strømmende og kan helt præcist udpege tendenser i tiden. De gælder i Norge, og de gælder i Danmark.