Nej, nej og atter nej

Citat
”I stedet hylder vi vores følelser, ophøjer dem og tilbeder dem, bruger følelserne som rettesnor. Men følelserne bliver påvirket af hvad som helst, vind og vejr, temperaturforhold, følelserne er ikke til at stole på, og alligevel stoler vi på dem og har gjort dem til en slags guddom som vi er forpligtede til at følge i et og alt.”
”Nej, nej og atter nej”, s. 266.

Nina Lykkes gennembrudsroman ”Nei og atter nei” fra 2016 (”Nej, nej og atter nej”, 2018) er en komisk og lettere rørende skildring af et ægtepar, der efter 25 års samliv møder fremtiden i form af en yngre model, store børn og en ombygget bil.

Gymnasielæreren Ingrid er gift med Jan, der i begyndelsen af romanen bliver forfremmet til afdelingsdirektør i et departement. Sammen har de to halvvoksne og temmelig forkælede sønner, der stadig bor hjemme. Ingrid er ved at tørre ud – hun mener eller føler ikke noget længere og går gennem dagene med sit nye tørre jeg inden i det gamle hylster af socialt accepteret adfærd. Jan har ikke de store ambitioner, men blev forfremmet, fordi den oplagte kandidat fik kræft, og han overgiver sig uden kamp, da den 15 år yngre kollega Hanne forfører ham til en julekoncert. De indleder et lidenskabeligt forhold, som først efter halvandet år kommer frem i lyset og fører til, at Jan lidt tvivlende flytter fra Ingrid. Hun flytter til gengæld ud i sin ombyggede Caravelle.

54213697

Romanen skifter løbende synsvinkel, så vi hører om de samme begivenheder fra flere sider. Ingrid er træt af diagnosesamfundet, hvor alle flotter sig med spisevægring og problemer, og selv hendes egen indlevelse i og tidligere så store glæde ved litteratur er falmet. Der er ikke rigtig noget, der kan hidse hende op længere. Jan føler sig til gengæld som genfødt og i kontakt med sig selv, som han var, da han var ung. Viril, spontan og fuld af livsmod. Hanne har efter mange års skiftende mænd og boliger fundet sig et modspil i Jan, som hun knap selv forstår. Men så længe jagten står på, er han spændende.

Nina Lykke har med dette portræt af tre eksistentielle kriser kastet et samfundskritisk blik på nutidens middelklasse, der har det så trygt og godt, at de keder sig og derfor begynder på utroskab, laktoseintolerance og langvarige terapiforløb for at føle sig levende. Spørgsmålet er, hvad der gør os lykkelige? Nina Lykke giver ingen svar, men peger kærlige fingre ad en forkælet generation, der har øget velstand, men har tabt fornemmelsen af mening. Og hun giver mikrofonen til de nyskilte mænd, der ikke nødvendigvis finder lykken med den nye model og ikke har nogen at fortælle det til.