Den engelske patient

Citat
”Han er gammel. Pludselig. Træt af at leve uden hende. Han kan ikke lægge sig i hendes arme og regne med, at hun holder vagt hele dagen, hele natten, mens han sover. Han har ingen. Han er udmattet, ikke af ørkenen, men af ensomhed. Madox borte. Kvinden forvandlet til blade og kviste, det knuste glas mod himlen som et gab over hans hoved.”

”Den engelske patient”, s. 164.

I 1992 udkom Michael Ondaatjes storslåede fortælling om kærlighed og krig, identitet, tab og skæbne. Romanen har titlen ”The English Patient” (”Den engelske patient”, 1993). Fortællingen foregår i en sønderskudt villa i Toscana kort efter afslutningen på Anden Verdenskrig. De allierede etablerede i den sidste del af krigen et hospital i huset, men de eneste, der ved romanens begyndelse er tilbage, er den canadiske sygeplejerske Hana og en stærk forbrændt patient. Efter et flystyrt i den libyske ørken er han skadet til ukendelighed.

De to hovedpersoner introduceres allerede på bogens første side: ”Forbrændingerne er værst over skinnebenene. Mere end violet. Knogler. Hun har passet ham i måneder, og hun er fortrolig med hans krop, hvor hans penis sover som en hvalros, de tyndge, smalle hofter.” (s. 13). Manden Caravaggio, som har kendt Hana før krigen, opsøger villaen og siden flytter en ung indisk minør, Kip, også ind i det faldefærdige hus. I løbet af romanen skildres de fire menneskers skæbner og de valg, de har truffet i livet, samt deres kamp for at leve videre med voldsomme krigsoplevelser i bagagen: ”Måske er det måden at komme ud af en krig på, tænker han. At få en forbrændt mand at tage sig af, nogle lagner at vaske i et springvand, et værelse der er malet som en have. Som om det eneste, der bliver tilbage, er et koncentrat af fortiden.” (s. 39). Efterhånden afsløres den forbrændte mands sande identitet, og en dramatisk kærlighedshistorie viser sig at være det, der ledte til flystyrtet i ørkenen.  

Romanen er skrevet som en 3. persons fortælling med skiftende indre synsvinkel. Bogen er bygget op af nedslag i skelsættende begivenheder i de fire figurers fortid. Disse glimt af fortiden oprulles side om side med scener fra nutidsfortællingen. En vigtig tematik er spørgsmålet om, hvordan et menneskes identitet formes af bagvedliggende faktorer som opvækst, nationalitet og religion. Eller om identiteten også kan være et bevidst valg. Som Caravaggio siger det om Hana: ”Nu var hun den, hun selv havde bestemt sig til at være”. (s. 205).

”Den engelske patient” blev i 1996 filmatiseret med bl.a. Ralph Fiennes og Kristin Scott Thomas på rollelisten. Filmen modtog året efter adskillige Oscars.