ord
Foto: Danmarks Biblioteksforening

ORDET

Redaktionen
Top image group
ord
Foto: Danmarks Biblioteksforening

ORDET

”I begyndelsen var ordet,” lyder første ord af Johannesevangeliet. Ordet er her heldigvis endnu, og ord kan være ladet med den største betydning eller være meningsløse og fjollede. Sætter man dem i rækkefølge, kan de blive til litteratur, og digte, sange, romaner, noveller og tosserier kan indtage dine tanker og følelser, påvirke dit humør eller ændre din verden for altid.

I uge 37 sætter Danmarks Biblioteksforening med Danmarks Biblioteksuge '18 fokus på ord. Fra 3. september 2018 kan alle være med i den endelige afstemning om danskernes yndlingsord. Nomineringen kan ske på http://danmarksbiblioteker.dk

Startskuddet lyder på FN’s læsedag den 8. september 2018.

 

Birgitte Krogsbøll: Dyr med næb ordnet efter antal vinger, 2013

”dyr med bagage ordnet efter rummelighed, faldende orden:/ 1) kuffertfisk/ 2) taskekrabbe/ 3) lommelærke/ 4) pungmus”. Sådan lyder en af teksterne i Birgitte Krogsbølls digtsamling. Sproglige forbindelser og faktiske ligheder mellem ellers væsensforskellige enheder i verden er centralt i de humoristiske og spidsfindige digte.

Inger Christensen: Alfabet, 1981

I en næsten nøgtern konstatering af verdens bestanddele giver Inger Christensen i ”Alfabet” substantiverne forrang: ”Abrikostræerne findes, abrikostræerne findes”, som første digt lyder. Med en atomkrigsangst lurende spænder samlingen over det allermindste og det allerstørste, det smukkeste og det farligste: brombær, chrom, døden, enebærbusken, geværerne, havekunsten, jacarandatræet og cobaltbomben.

Louis Jensen: Hallo! Flere hundrede historier, 2009

Ord kan gå og gå i stykker, og alle bogstaverne kan blive spist af tre hvide køer. I Louis Jensens kæmpeværk med 1001 historier – udgivet i 11 bind over 24 år – kan alting ske, og det sker ofte, at ord og bogstaver personificeres og får deres helt eget liv. Begejstringen over ordenes uendelige muligheder formidles fantasifuldt og humoristisk i for eksempel alle de 100 firkantede historier i ”Hallo!”.

B.S. Ingemann: Morgensange for børn, 1837

På bestilling fra prinsesse Caroline Mathilde skrev B.S. Ingemann sine smukke ”Morgensange for børn”, der var tiltænkt fattige familier. Gud passer på os, og lyset skinner på os alle, er det gennemgående budskab, og i f.eks. ”Nu titte til hinanden” er ordene gjort forståelige for børn, der kan genkende verden i børnehøjde: ”Nu titte til hinanden de favre Blomster små;/ De muntre Fugle kalde paa hverandre;/ Nu alle Jordens Børn deres Øine opslaae;/ Nu Sneglen med Hus på ryg vil vandre.”

Kim Fupz Aakeson: Ordbog, 2003

En ordbog er en bog med ord og forklaringer på dem. I Kim Fupz Aakesons ordbog kan man slå ord op, som interesserer en, eller ord, som ikke interesserer en. Ord som røvkanon (som ikke er blevet brugt før nu), månedsløn (som kan udbetales i humør) og kagemand (som var så flot, at bagerdamen giftede sig med den) får fornyet opmærksomhed.

J.P. Jacobsen: Der burde have været roser, 1882

Dvælende fremstillinger af stillestående tableauer er en af J.P. Jacobsens fremmeste særkender. Uden særlig fremdrift skabes sitrende, sanselige verdener, som her i anslaget til novellen ”Der burde have været roser: ”Der burde have været Roser. Af de store, blege Gule. Og de burde have hængt ud over Havemuren i en overdaadig Klynge, ligegyldigt dryssende de sarte Blade ned i Hjulsporene paa Vejen: et fornemt Glimt af al den yppige Blomsterrigdom derinde. Og lad dem saa have den fine forbidragende Rosenduft, der ikke er til at fastholde, der er som af ukjendte Frugter, Sanserne fable om i deres Drømme. Eller skulde de være røde, Roserne? Maaske.”

Halfdan Rasmussen: Forfatterskab for børn og voksne, 1941-1996

Den folkekære Halfdan Rasmussen digter til børn og til voksne og om både muntre og triste emner. Mest kendt er han måske for sin ABC, hvor hvert af alfabetets bogstaver får sig et rim, her F: ”Freddy Fræk fra Fakse/ fangede i fælder/ femten flotte friske/ fiskefrikadeller”. Der er en rig og blomstrende poesi i hans joviale tosserier og en alvorlig tone i hans krigsdigte. Ordene i hans mund rummer hele verden. Og altid kærlighed: ”Hun dufter grønt af kløver. Hendes læber/
er vilde jordbær. Og jeg plukker løs./ Skønt jeg har læst en del om kys der dræber,/ er jeg i grunden ikke spor nervøs.” (”Noget om skærsommernætter”).

Morten Søndergaard: Ordapotek, 2010

Hvis du er nede på adverbier eller har underskud af substantiver, så kan du konsultere Morten Søndergaards ”Ordapotek”, der består af ti sproglige medicinæsker, en til hver ordklasse. Der er også indlægssedler om mulige bivirkninger ved for eksempel overdreven brug af adjektiver. Ordapoteket ligger også til grund for digtsamlingen ”Fordele og ulemper ved at udvikle vinger” (2013), der afsnit for afsnit forholder sig til de enkelte ordklasser.

Artikel type
News Item