Det eneste jeg ønsker mig

Citat
”Man kan da godt vælge at se verden som én stor byttehandel. Men så er det vel bare ekstra vigtigt, at man har styr på, hvad man gerne vil have. Der er en kjole fra Ganni og nogle solbriller fra Marc Jacobs, som er ret lækre. (…) Spørgsmålet er bare, om jeg kan tillade mig at bede M om dem, eller om det vil få mig til at virke lidt for grådig.”
”Det eneste jeg ønsker mig”, s. 74.

Dyr parfume, overdådige hotel- og restaurantbesøg - og penge, penge, penge. Det er den gennemgående følelse af overflod og kvalitet, som den 18-årige Merle tiltrækkes af, da hun begiver sig ud i sugardating i Caroline Ørsums kortroman ”Det eneste jeg ønsker mig” (2021). Hun er nemlig træt af at mangle. Materielt set, fordi hun og hendes lillebror bor med deres enlige mor, der knokler for at holde skindet på næsen for dem alle tre. Og følelsesmæssigt, fordi hun og hendes mor ikke forstår hinanden: For hvorfor drømmer moderen ikke om et bedre liv? Hvorfor nøjes?  

38870149
Da veninden Loui brænder hende af, tager Merle selv af sted på eventyr. Hun er træt af det meste: familien, de lidt kiksede gymnasiekammerater og af at have sin ekskæreste spøgende i baghovedet. Barren må hæves, og på en af byens finere barer møder hun en mand, der med sit dyre look og modne fremfærd repræsenterer noget ganske andet, end hun er vant til. Da de aftaler at ses igen, ved de begge, at dette er starten på et sugardatingforhold.
Merle skildres i jeg-person, og læseren følger med som fluen på væggen på sugarrejsen. Det er spændende, hvem ham ”M” er – og er det her et rent bytteforhold, hvor han får sex og Merle får luksus, eller er der også flirt i luften? Fordømmelsen lurer lige om hjørnet – ikke så meget i Merle selv som i veninden Loui, der slår på tromme for, at Merle skal passe på sit omdømme – fordi hun er en pige. Men hvem udnytter egentlig hvem? På den ene side indgår Merle i det, nogle vil kalde gråzoneprostitution, men samtidig oplever hun ligeværd og magt i forholdet til ”M”. Skam og skyld trænger sig imidlertid på, for ens værdier og normer skabes jo i høj grad af omverdenens blik på ens handlinger. Som forholdet skrider frem, vokser derfor også en murren i maven, der fortæller Merle, at hun er ude på et skråplan. For er det her ikke den sikre vej ud i et forskruet syn på kærlighed, sex og intimitet? 
Typisk for Ørsum er fokus sat på den unges skrøbelighed i identitetsskabelsen og afhængigheden af de nære relationer. Merle modnes, men i processen med at blive sin egen sættes både selvværd og selvrespekt på en risikabel prøve. Romanen slutter med, at hun dropper at sælge sin dyrt vundne halskæde fra ”M”. Den er ”ikke længere til salg” (s. 116). Men det var hun. Av.