Det hele begyndte med, at den unge museumsrundviser Olsen prøvede at finde nogle gode dyrebøger på biblioteket. Det havde han ikke meget held med, så han besluttede at skrive nogle selv. Det var i 1975.
Naturen spiller hovedrollen i de første mange bøger. Nogle af dem er fagbøger, der nøgternt beskriver dyrelivet, andre er romaner med et enkelt dyr eller en dyreflok som "hovedperson". Også i romanerne er alting biologisk korrekt beskrevet, og dyrene hverken taler eller tænker, men alligevel kommer læseren tæt på det enkelte dyr med dets særlige vaner og kendetegn.
Som læser kan man dårligt undgå at synes om de dyr, Olsen beskriver, heller ikke når det drejer sig om dem, der ellers har et lidt tvivlsomt rygte, som for eksempel ulvene. Og når man først ser tingene fra dyrenes synsvinkel, bliver det tydeligt, hvordan menneskers grådighed er en trussel mod naturen (og mod mennesket selv). Så mon ikke Olsen har skaffet mange medlemmer til Pandaklubben med bøger som Ulvene og Bæverne? - To bøger, der stadig er gode at læse, selvom de har temmelig mange år på bagen.