I Kim Fupz Aakesons bog ”Søndag” fra 2011 følger man den fem-seksårige dreng Torsten hver dag i en uge. I syv kapitler hører man om Torstens bekymringer om det, der skal til at ske i hans liv: Han skal være storebror. Torsten er nervøs for, om hans mor og far stadig vil elske ham, når babyen kommer ud, så han går i gang med en undersøgelse af, hvad kærlighed er for noget: Kan man godt elske nogen, man også ikke elsker? Kan man elske hunde, der er grimme? Kan man elske nogen, selvom de ikke er lyserøde og nuttede?
28897332
Torsten vil gerne gøre indtryk på sine forældre ved at vise, at han er en stor dreng, og at han faktisk mestrer alle de ting, de skælder ham ud for ikke at kunne. Hele Tirsdag er han god til at rydde op, tage sine sko af og sætte sin tallerken i opvaskemaskinen, men hans forældre ser det ikke. Til sidst synes Torsten ikke rigtig, at han er god til noget som helst. Søndag morgen har far lavet morgenmad på sengen, og da Torsten ligger lunt mellem sin far og sin højgravide mor, føles det alligevel, som om der er kærlighed nok til alle, lige som hans farmor har fortalt.
”Søndag” er en klog fortælling om de forventninger, der ligger til et mindre barn, der skal til at være stor. Bogen er fortalt fra barnets synsvinkel, så man får sympati med Torsten, der har ryddet op så godt han kunne, men får skæld ud for at have skubbet alt rodet ind under sengen.
Eva Erikssons sympatiske og rørende tegninger formidler lige som teksten det lille barns måde at opleve verden på. Dermed er det også naturligt, når tegningerne bryder hverdagsuniverset ved at tegne Torstens forestillinger, f.eks. at han flyver hen på biblioteket (som altid er åbent og er gratis).
De 5-9-årige vil måske kunne genkende situationerne i ”Søndag”, og deres højtlæsende forældre vil måske blive klogere på barnets oplevelse af verden.