Peer Louis Aarestrups historiske slægtsromaner handler om Danmark under 2. verdenskrig, men de handler også om krig i en bredere forstand: Hvad krig gør ved mennesker og krigen i mennesker. Herunder had og kærlighed, ondskab og godhed, skyld og uskyld. Mange af de dilemmaer og moralske spørgsmål, som personerne i bogen stilles overfor i krigen, er almenmenneskelige og tidsløse. De eksistentielle temaer som skyld, tro, ondskab, kærlighed, identitet og historiebevidsthed er temaer, som går igen i begge bøger, og som er kendetegnende for Peer Louis Aarestrups forfatterskab. Et budskab er, at intet er sort-hvidt, herunder at man ikke kan dømme andre for deres handlinger, da de ofte er udtryk for en mere kompliceret ’sandhed’ end som så. Det viser sig bl.a. ved personernes sammensatte identitet og i skildringen af godhed og ondskab. Ved at beskrive personernes tanker og dilemmaer problematiserer Peer Louis Aarestrup vanskeligheden i at definere nogle mennesker som onde og andre som gode. I den forbindelse er et af temaerne det kristne budskab om tilgivelse og næstekærlighed.
Der kan drages nutidige paralleller mellem romanens beskrivelse af hovedpersonernes søgen efter national identitet og dilemmafyldte forhold til deres nationale tilhørsforhold og nutidige indvandrerproblematikker.
Bøgerne er skrevet i nutid, hvilket giver en dynamisk handlingsgang og får romanerne til at fremstå som øjebliksbilleder af krigstidens Danmark. Nutidsformen giver en høj grad af identifikation, som forstærkes af den alvidende fortæller. Læseren følger flere af personernes tanker og handlinger, og historien fortælles på den måde fra flere perspektiver, hvilket er med til at nuancere bogens tematikker og problemstillinger.