Lone Aburas’ ”Politisk roman” fra 2013 er et studie i engagement. På den ene side er fortælleren Rebecca helt blottet for det og betragter udeltagende andre mennesker med et nedladende og skarpt sarkastisk blik. Det står klart allerede fra bogens første side, hvor en hjemløs' sørgelige endeligt foran et supermarked ikke fremkalder anden følelsesmæssig reaktion end let irritation. På den anden side er Rebeccas mand, tandlægen Robert, opfyldt af et ønske om at handle politisk, og en dag har han besluttet sig for at huse en illegal flygtning i sin lejlighed. Romanen skildrer, hvordan flygtningen Amir træder ind i en glædesløs hverdag i de tos sammenbragte husholdning, der også rummer Rebeccas militante og utilnærmelige teenagesøn Oskar samt Roberts højlydt oprørske døtre Sally og Martha.
Med sin titel og forsidens kraftfulde gestus, en knyttet næve i 70er-typisk, rød kartoffeltryk, markerer Aburas’ tredje bog et slægtskab med 70'ernes romaner, hvor det kunstneriske projekt ofte var politisk motiveret. Modsat forgængerne har ”Politisk roman” ikke noget overlagt politisk budskab, men bringer tro mod genren politikken ind i hverdagen og gør en abstrakt diskussion om flygtninge helt konkret ved at lade den handle om en fyr, der hedder Amir og bor i værelset nede ad gangen.
50657558
Der er imidlertid intet opbyggeligt over Aburas' roman, og gang på gang vinder den bekvemme løsning over engagementet. I munden på Roberts alkoholiserede ven Mark, der lever af at skrive provokerende, venstreorienterede essays, klinger opfordringerne til engagement hult, fordi han mener meget, men gør meget lidt. Mark er en genkendelig type, der effektivt udstilles via Rebeccas synsvinkel, og det er god og rammende satire.
De forskellige muligheder for engagement, som præsenteres i bogen, får lov til at løbe deres bane, og når det hele til slut bryder sammen, sker det meget spektakulært. Hverken Rebeccas indifferente holdning, Roberts naive og begejstrede initiativ, Marks buldersnak eller en yderst radikal fremgangsmåde, hvis overraskende bannerfører er Rebeccas søn Oskar, viser sig at være holdbare. Således er ”Politisk roman” ikke noget partiprogram med færdige opskrifter på handling. Hvis romanen er politisk, er det udelukkende med en opfordring til engagement. Hvad der skal ske, er op til læseren.