Da John Ajvide Lindkvist gik i gang med at skrive “Hanteringen av odöda”, som udkom i 2005 (“Håndteringen af udøde”, 2008), kontaktede han myndighederne for at høre, hvem der tog affære, hvis det skete, at 2.000 afdøde borgere rejste sig fra deres grave og vandrede gennem Stockholm som zombier. Efter noget tid blev han ringet op af en embedsmand, der oplyste, at Socialministeriet ville tage sig af sådan en sag. Lige så rationelt reagerer myndighederne i “Håndteringen af udøde”, hvor det netop sker, at et par tusind afdøde pludselig vågner.
Det foregår helt lokalt i Stockholm i 2002 efter, at et elektromagnetisk felt kortvarigt har sænket sig over byen og har fremkaldt voldsom hovedpine hos borgerne og fået alle elektriske apparater til at gå amok. Hæren bliver sendt ind og graver opvågnede døde op fra kirkegårdene. I første omgang bliver de opgravede isoleret på hospitalerne for at undgå eventuel smittefare, og derefter bliver der opført en særlig lejr til dem, hvor mennesker ikke må komme ind. Nogle forskere begynder at tale om, at zombierne vil være oplagte som forsøgsobjekter i forhold til at løse dødens mysterium. Selvom den stockholmske befolkning er oprørt over, at de døde er vågnet, så længes de samtidig efter at blive genforenet med deres slægtninge og raser mod myndighedernes umenneskelige håndtering af zombierne.
Zombierne er hverken skræmmende eller onde og adskiller sig derfor markant fra zombier, som man kender dem fra de fleste genrefilm. Men de er derimod meget sensitive overfor menneskers tanker. Hvis de opfatter aggressive tanker, bliver de selv aggressive, og hvis tankerne er rolige, bliver de selv rolige. Oveni dette får mennesker evnen til at opfatte hinandens tanker, hvis de er i nærheden af en zombie, og på den måde bliver zombierne en slags symbolsk spejl for menneskene.
Handlingen i romanen udspiller sig over fem dage og følger tre familier, som alle har mistet et medlem, der er vågnet op og er blevet til zombie; en såkaldt omlevende. Det er stand up-komikeren David, hvis elskede kone netop er omkommet i en trafikulykke, den rebelske teenager Flora og hendes synske mormor Elvy, hvis afdøde mand vender tilbage til huset samt den pensionerede journalist Mahler, der graver sit barnebarn Elias op fra kirkegården og tager ham med hjem. Det er ellers strengt forbudt, og derfor må Mahler skjule Elias i sit sommerhus, hvor han vasker ham, fordi han lugter ganske rædselsfuldt. Mahler passer og plejer Elias, selvom barnebarnet ikke længere ligner sig selv, men et lig, der har ligget i jorden.
“Håndtering af udøde” handler om de praktiske og følelsesmæssige problemer, der opstår, hvis en afdød vender tilbage fra graven. Den tematiserer familiernes længsel, skræk og kærlighed. Det giver bogen nogle stærke eksistentielle undertoner, og som genre kan den betegnes som et krydsfelt mellem en eksistentialistisk og en socialrealistisk zombieroman. Et andet vigtigt tema i bogen er, hvordan samfundet behandler dem, der er anderledes. Om dette siger John Ajvide Lindqvist: “Jeg tænkte ikke på nogen bestemt gruppe, da jeg skrev. Men når vi, som mennesker ofte gør, siger vi, er det en forudsætning, at der er nogen, der er dem. Og så kan man sige, at dem er de handikappede eller indvandrerne, men dem, som er allermest dem, er de døde. (Tine Marie Winther: Svensk zombieforfatter: Man skal elske sine monstre. Politiken, 2009-03-23).
“Håndteringen af udøde” er fortalt af en tredjepersons fortæller og krydret med presseklip, og hver sekvens i bogen indledes med et stednavn og klokkeslæt, der giver historien et dokumentarisk præg, som om det hele var sket – og kunne ske igen.