“Människohamn” fra 2008 (“Menneskehavn”, 2008) udspiller sig på øen Domarö i den svenske Skærgård, hvor forfatteren selv tilbragte sine somre sammen med sin far, som var fastboende på øen. Handlingen udspiller sig i 2002 med en række flash backs til hovedpersonen Anders’ opvækst på øen. Han er siden flyttet til Stockholm, men er vendt tilbage til øen på ferie. Historien begynder en vinterdag, hvor han går tur hen over isen ud til fyrtårnet på Gåvasten sammen med sin hustru Cecilia og deres 6-årige datter Maja. Da de kommer derud, forsvinder Maja pludselig sporløst. Hun kan ikke være faldet gennem isen, og hun kan ikke være gået tilbage til land på egen hånd. Der er med andre ord ingen rationel forklaring på hendes forsvinden. Anders og Cecilia opgiver at finde hende, og de tager hjem til Stockholm og forsøger i noget tid at leve videre sammen uden Maja. Men smerten er for stor, og ægteskabet går i opløsning. Efter skilsmissen går Anders’ liv fuldstændig i opløsning, og da han nogle år efter vender tilbage til Domarö, er det som et alkoholisk og nedbrudt menneske. Han flytter ind i det hus, hvor han og Cecilia holdt deres ferier sammen. Et hus, han har arvet fra sin afdøde far.
28370407
Mens han er der, mærker han, at der er nogen, der ser på ham og holder øje med ham. Dette udvikler sig så vidt, at Anders begynder at sove i Majas seng med hendes bamse i favnen og tommelfingeren i munden, som om hun har overtaget hans krop. På samme tid begynder der at ske mystiske hændelser på øen, blandt andet kører to afdøde, hævngerrige teenagere rundt på øen på en gammel knallert med lad, mens nogle af de fastboende begynder at opføre sig vanvittigt. En mand går pludselig til angreb på en anden med en motorsav, og en smuk kvinde får foretaget plastikoperationer, så hun kommer til at ligne en afdød, gammel kone fra øen. Anders får gennem sin farmor Anna-Greta og hendes mand, tryllekunstneren Simon, kendskab til historier om mange andre, der er forsvundet før Maja. Han får rædselsberetninger om, hvordan mennesker er blevet ofret til havet for at sikre en god fangst til fiskerne og for at stilne havets vrede. Anders får en fornemmelse af, at Maja ikke er død, og han begynder at sætte jagten ind på at finde hende med en viljestyrke, der er så stærk, at han ikke viger tilbage fra at følge sporerne helt ud over afgrunden.
“Menneskehavn” er både en skrækroman med spøgelser og overnaturlige hændelser og samtidig en episk beretning fra skærgården om betingelsesløs kærlighed, stor sorg, ømhed, had og magi. Den fortælles af en tredjepersons fortæller fra forskellige synsvinkler, og der foretages jævnligt spring i tiden til minder og gamle sagn fra øen. Det centrale tema er forældrekærlighed, der ikke viger tilbage fra noget i verden – en kærlighed der rummer en styrke, som kan måle sig med havets urkraft.