Udviklingshistorie med moraler

Isabel Allendes ungdomstrilogi er først og fremmest spændende læsning, hvor de to unge helte støder på farefulde eventyr i eksotiske egne af verden.

I de tre bøger foregår handlingen i små isolerede samfund på hver sit kontinent – og her udspiller der sig en kamp mellem det gode og det onde. Allendes ærinde er først og fremmest at fortælle gode historier. Trilogien er dog også en udviklingshistorie om drengen Alexanders bevægelse fra barn til voksen. En udvikling, som samtidig er en rejse ind i en verden af ikke blot myter og legender men også drømme, intuition og det overnaturlige. Som man også ser det i Allendes romaner til voksne blandes realisme og overnaturlige elementer i ungdomstrilogien.

Historierne udspiller sig i en genkendelig virkelighed, men der optræder også alt fra døde ånder til magiske kræfter. For Allende er det overnaturlige en lige så naturlig del af virkeligheden som det, vi normalt betragter som virkeligt. En gennemgående tematik i trilogien er en fremhævelse af muligheden for at åbne sindet for mysterier, det eventyrlige og de overnaturlige kræfter. En anden er en fremhævelse af oprindelige folkeslags traditioner og skikke. I trilogien fremhæver Allendes samtidig respekten for naturens ressourcer og en forståelse for alt levendes samhørighed.

Isabel Allende har med sin ungdomsserie skabt tre historier, der som i alle gode eventyr handler om det godes sejr over det onde. Der sker mange fantastiske ting i historierne, der foregår i et hæsblæsende tempo med mange spændingselementer. Flere anmeldere har da også nævnt trilogien i samme sætning som “Harry Potter”, “Ringenes Herre” og “Indiana Jones”. Den magiske realisme, som man finder i Isabel Allendes bøger, sammenlignes ofte med en anden latinamerikansk forfatter, colombianske og “Indiana Jones”. Den magiske realisme, som man finder i Isabel Allendes bøger, sammenlignes ofte med en anden latinamerikansk forfatter, colombianske Gabriel Garcia Márques.