Pinocchio

© Roald Als
© Roald Als

Både bogstaveligt og i overført betydning er Pinocchio udstyret med et hoved og en krop af træ. Men selvom Roald Als, når han taler om bogen, understreger sin følelse af solidaritet med den hårdt prøvede Gepetto, viser han os Pinocchio som et væsen, der både besidder en naivt dødsforagtende uforstand, der gør ham kolossalt irriterende og en sårbarhed, der gør ham rørende.Både bogstaveligt og i overført betydning er Pinocchio udstyret med et hoved og en krop af træ. Men selvom Roald Als, når han taler om bogen, understreger sin følelse af solidaritet med den hårdt prøvede Gepetto, viser han os Pinocchio som et væsen, der både besidder en naivt dødsforagtende uforstand, der gør ham kolossalt irriterende og en sårbarhed, der gør ham rørende.

De kuglerunde øjne i det kuglerunde hoved med strithåret og den lille spinkle krop, der er fuld af bevægelse gør ham til en figur, vi trods alt føler med.

Billederne til Pinocchio viser, hvordan Roald Als på samme tid intuitivt og velovervejet lever sig ind i en teksts univers og tegner til det på en måde, der både klinger sammen med og overrasker i forhold til teksten.

Han har tegnet med sort tusch, for at få billederne til at minde om gamle kobberstik fra sidst i forrige århundrede, svarende til tekstens alder.

De krogede vinranker, der indrammer hvert billede er også med til dekorativt at fæste historien i tid og sted. Omgivelser og interiører gør det samme, og der er fine eksempler på, hvordan billedkomposition kan bruges til at vise ikke bare en stemning eller et enkelt punkt i handlingen, men en hel række handlinger og forhold i fortællingen på en måde, så et billede pludselig samler en masse tråde og viser fremad i fortællingen.

F.eks. i det billede, hvor den naive Pinocchio møder Ræven og Katten, der på et senere tidspunkt narrer hans penge fra ham. De to skurke breder sig ud fra midten af billedet og trænger en intetanende, strutmavet Pinocchio, der snart bliver grusomt snydt, ned i det ene hjørne af billedet, og en klog drossel, der har gennemskuet de to skurke, men alligevel snart bliver ædt af katten, op i det modsatte hjørne. Alle situationens implikationer, kan læses ud af den komposition.