Manglende fædre

Sally Altschulers hovedpersoner kan godt trænge til en drømmeverden. De kommer næsten alle fra brudte hjem af den ene eller anden art. Typisk er faderen ikke til stede, fysisk i Manilagaleonen, Jorden salt og og Den anden kind og mere overført i Psykocyber.

I Jordens salt går det først halvvejs inde i historien op for Lala, at det i virkeligheden er hans far, han leder efter - og da Lala til sidst finder ham, er han på ingen måde værd at samle på. Drengene, for det er drenge det handler om i Sally Altschulers romaner, har simpelthen ikke nogen ordentlige mandlige identifikationsmuligheder - de mænd der optræder falder på den ene eller anden måde alle igennem og viser sig at være svage og utilstrækkelige.

Drengene søger naturligt nok væk og ind i fantasiens verden, men kun for også dér at blive skuffede og overladt til sig selv. Det er ikke underligt, at flere af romanerne har mere eller mindre desperate og voldelige udgange - men de ender også med klogere og mere voksne hovedpersoner.

Og måske især klogere på deres eget sind og de farer der lurer, hvis man ikke tager magten over sine egne handlinger. Sally Altschuler fortæller selv, at han ikke ved, hvorfor det er sådan med mændene i hans bøger. Han havde selv et fint forhold til sin far, men alligevel bliver det bare sådan når historierne skrives.