Genrer og tematikker

Det er menneskers ensomhed, der interesserer Gerbrand Bakker, og som han selv udtrykker det i et interview med DRs P1, kan han bedst beskrive isolation ved at placere sine hovedpersoner i Udkantsholland, hvor landbruget er i forfald og tiden er løbet fra menneskene. Det er det miljø, han selv er vokset op i, og han har svært ved at forestille sig at skrive om folk i byen.

En fundamental ensomhed forfølger Bakkers hovedpersoner, selvom de er omgivet af familie. I ”Ovenpå er der stille” er det Helmer, der har oplevet det tætteste, man kommer på samhørighed med et andet menneske i forholdet til tvillingebroren Henk. Efter Henks død står Helmer helt alene, men selv inden broderens død var de to drenge gledet fra hinanden. I det fåmælte liv på landet har det aldrig været muligt for Helmer at give udtryk for sine skjulte længsler.

Længsler og afsavn omgiver Bakkers mennesker, måske længslen efter en anden mand, som vi ser det i ”Ovenpå er der stille”, eller længslen efter at blive set og forstået i sin sorg, som det er tilfældet for farmoren Anna i ”Juni”.

Forfaldet og den stille desperation i landsbysamfundet, bygningerne, der er ved at falde sammen om ørerne på personerne, og den larmende tavshed iblandet let radiostøj i landkøkkenerne fortæller om et miljø, hvor man ikke er optrænet til at være i kontakt med egne følelser og i hvert fald slet ikke er vant til at give udtryk for dem. Utilpassede og ensomme er Bakkers mennesker stort set alle sammen, mens de drømmer om at være et andet sted, leve et andet liv.