De fandens mus

Denne bog er på mange måder en (foreløbig) kulmination på Thomas Balles arbejde som bogillustrator. Dels har han godt styr på farver, komposition og detaljer, men han eksperimenterer også og har for første gang malet med oliemaling til en bog. Thomas karakteriserer sig selv som en slider. En der arbejder meget med den enkelte tegning, og gerne laver ting om og om. Netop det giver oliemaling rig mulighed for, fordi alt kan males over, modsat vandfarver hvor så godt som intet kan laves om. Derfor tror Thomas også, at det er oliemalingen, han vil bruge mest til sine kommende børnebogsillustrationer.

24569993

Konturstregen er på vej ud af Thomas’ tegninger. I mange af tegningerne til De fandens mus er den faktisk forsvundet, andre steder kan man ane den, men flere steder er den respektløst malet over. Det giver tegningerne et mere malerisk præg, og det hænger fint sammen med nogle af de ting, han laver ved siden af sit bogillustratorskab, som for eksempel nogle jazzplakater, der kan ses på Internettet. (Se links henvisningerne).

Hans blik for at komponere fornægter sig heller ikke i denne bog, idet der på de fleste tegninger er trukket et eller andet element helt frem i forgrunden, som øjet straks bliver fanget af. Det giver ro og dybde i tegningerne, der (også) er båret af en udpræget humoristisk sans. Se bare det lille musselmalede kaffestel eller prøvebilledet på fjernsynet i kassefælden.

Ingen tegner kunne være mere velvalgt til denne historie, end musemaleren Balle. Men bogen handler jo om en mand, der giver gode råd til hvordan man slipper af med mus. Mon Thomas Balle tager ved lære? Jeg håber det næsten ikke.