Beslægtede forfatterskaber

Herman Bang var stærkt inspireret af den franske naturalisme. Det var først og fremmest den franske forfatter Émile Zola, der med et manifest i 1881 krævede, at man i kunsten skulle skildre virkeligheden og mennesker så troværdigt som muligt. Man havde fået øjnene op for, at et menneskes skæbne i høj grad blev bestemt af det sociale miljø. Ligesom botanikeren må forstå en plantes relation til dens omgivelser – andre planter og jordbund – må forfatteren kende til og forstå mennesket og samfundet for at kunne skildre det på realistisk vis, men også for at kunne bringe problemer i samfundet til debat.

Bangs impressionistiske ”show it, don't tell it”-stil, som han ikke kun benyttede i sit forfatterskab, men også i sit journalistiske virke, er ligeledes en forløber for new journalism (på dansk fortællende journalistisk eller oplevelsesjournalistik). Den blev senere videreudviklet i USA i 1960'erne og blev især kendt med Truman Capotes dokuroman ”Med koldt blod” i 1966. I stedet for journalistens sædvanlige objektive stil levendegøres og dramatiseres en begivenhed igennem beskrivelsen af sanseindtryk og dialog mellem personer. Med andre ord skal journalisten beskrive hvordan, ikke kun fortælle hvad. Herman Bang revolutionerede på den måde avisjournalistikken i Danmark, længe inden begrebet new journalism blev kendt i USA.

Herman Bang var som forfatter på mange måder en ener, som er svær at sammenligne med andre. Men en dansk forfatter, som er blevet sammenlignet med Herman Bang, er Helle Helle. Ligesom hos Bang er hendes stil karakteriseret af ydre beskrivelser af personer, deres handlinger og dialogen imellem dem. Mens fortælleren er trængt langt tilbage i kulisserne, står karaktererne skarpt skåret i rampelyset og eksisterer nærmest kun i deres relation til andre. Man kan sige, at hendes minimalistiske realisme er en slags fortættet og koncentreret version af Herman Bangs impressionisme: Læseren må forstå og fortolke personernes indre igennem de sparsomme ydre beskrivelser og hverdagens genkendelige sprog.

Et nutidigt forfatterskab fra helt andre himmelstrøg, som på sin vis er beslægtet med danske Bang, er den egyptiske forfatter Alaa Al Aswany, der fra et mellemøstligt udgangspunkt undersøger, hvordan et menneske kan komme i klemme mellem sin egen personlighed, sit eget begær og samfundets sociale og religiøse forventninger. I ”Yacoubians hus” (2002) er den urealiserbare kærlighed blandt andet behandlet i form af det forbudte forhold mellem de to mænd Hashim Rasheed og Abd Rabbuh. Ligesom Herman Bang lader Al Aswany sine karakterer træde frem uden at fælde dom over dem. De følelsesmæssigt mest dramatiske situationer i romanen beskrives nøgternt, og personernes indre fremstår netop i kraft af ydre beskrivelser og dialog: ”Hatim talte længe om sine følelser over for Abduh, som var tavs, så lige frem, og hvis ansigt pludselig blev alvorligt. Hatim spurgte ham ængsteligt: ”Hvad er der i vejen, Abduh?”” (”Yacoubians hus”, s. 166).