Stuk

Citat
”Hun holdt af at se ham soigneret og fin (ogsaa Dametoiletter var et af de stadige Emner, Erhard og hun debatterede ved deres Yndlingsmåltid, Frokosten, naar de var ene; og det morede hende stille, naar Erhard vidste saa ”detailleret” Besked); og naar han var gaaet, blev hun siddende, smilende ved Tanken om den Tid, da de endnu boede i Provinserne, og hun og Erhard, der var Gymnasiast, sammen læste det lille københavnske Dagblad med Billeder ...”
”Stuk”, s. 73.

Det moderne, spredte og adspredte liv i storbyen skildres i en krydsklippende stil i mesterværket "Stuk" (1887), skrevet på få måneder i Wien og Prag. I et brev til vennen, journalisten og forfatteren Peter Nansen, fortæller Bang om bogens tilblivelse: "Mit liv er en bog. Med høj pande de par dage, hvor jeg er i fuld besiddelse af mit talent; trist, pint, forfulgt af allehånde nervøse anfald og angst de dage, hvor mit hoved tvinger mig til delvis uvirksomhed. Et par timer om dagen kan jeg dog sædvanligvis sætte mig i den tilstand, som er nødvendig for at se og gengive de scener, i hvilke min bog afspilles. En scenerække er bogen. Hvad det koster for en magt over det indre syn således at lade en hundrede mennesker leve foran læsernes øjne - nå, derom har ingen noget begreb."

25447573

Romanen skildrer det fiktive Victoria-teaters tilblivelse, storhed og fald. Titlen "Stuk" er dækkende for det liv, der leves på og omkring teatret. Det er kunstigt og overfladisk. Heller ikke teatret selv er ordentligt funderet, hverken når det gælder økonomi eller pilotering.

Romanen udspiller sig i den danske Gründerzeit, hvor byggeboomet baseres på risikable spekulationer, der følges af fallitter på stribe. Romanens mennesker lider af samme skavank som teatret. Også de mangler et fundament, blivende værdier og evnen til at elske. Tomheden udfylder de med hinanden: spisende, drikkende, hos prostituerede, i sidespring, men først og fremmest talende om ingenting. Replikkerne er en studie i tomhed.

I romanen skildrer første del "Regn af Guld" opturen og champagneberuselsen, anden del "Regn af Aske" nedturen. Romanens slutning viser hovedpersonen Herluf Berg i et vådt og gråt København, frarøvet sine illusioner. Romanens forklaring på den nationale nedtur er "sårfeberen fra Dybbøl", hvor såvel landet som dets indbyggere har fået amputeret et lem og lider af blodmangel, som ikke er forvundet. Som nationen er danskerne blevet blodfattige og desillusionerede.