Bangs bedste år som forfatter lå i perioden 1885-90, og novellesamlingen Novellesamlingen ”Under Aaget” (1890) afsluttede Herman Bangs denne kunstnerisk mest frugtbare tid som forfatter i perioden 1885-90. I 1890’erne helligede Bang sig sin karriere som teaterinstruktør og oplæser, men skrev dog romanen ”Ludvigsbakke” (1896), der føjer sig ind i rækken af følsomme kvindeportrætter. Ida Brandt lider som Katinka Bai i ”Ved Vejen” en tragisk skæbne, fordi hun ikke er robust nok til at klare sig i en intrigant omverden.
Denne roman sikrede Bang gode anmeldelser og mange læsere, ligesom hans oplæsningsturnéeer gav ham den eftertragtede succes. Lykkelig blev forfatteren dog ikke: Ttrods den voksende anerkendelse led han i stigende grad af ’weltschmerzweltschmertz’ og måtte flere gange indlægges, bl.a. efter et selvmordsforsøg.
Forfatterskabet sidste fase tæller to følsomme erindringsbøger ”Det hvide Hus” (1898) og ”Det graa Hus” (1901), der skildrer barndomshjemmet og bedstefaderens hjem. Desuden fulgte et par fortællinger i samlingen ”Ravnene” (1902) og den muntre og humoristiske miniroman ”Sommerglæder” (1902).
Efter den følger to større romaner ”Mikaël” (1904) og ”De uden Fædreland” (1906). Kunstnerisk har Bang toppet, og i den delvist mislykkede ”Mikaël” falder han tilbage i en gammeldags fortællestil, hvor formidlingen af den jalousioplevelse, der skrives på, ikke lykkes.
51950682
Bedre er ”De uden Fædreland”, der både teknisk og indholdsmæssigt viser den gamle Bangs karakteristika: følsom impressionisme og sans for tilværelsens tragik.
I et genkendeligt portræt fremhæves Johannes V. Jensen som den ny tids kunstner - hvilket kom Bang dyrt at stå. Fjorten dage efter udgivelsen overfaldt Jensen ham i en ondskabsfuld artikel –- og Bang overvandt aldrig det slag. Hans sidste værk ”Sælsomme Fortællinger” (1907) rummer et mislykket forsøg på at skabe en Poe-inspireret fortællestil inspireret af den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe.
Karakteristisk for Bangs liv er det, at han ender sit liv på en rejse. Under oplæsningsturné i USA findes han bevidstløs i sin togkupé. Han dør i Ogden City, Utah i 1912.
Det er et adelsmærke på Bangs prosa, at maleren Claude Monet, som Bang blev personlig ven med, fremhævede ”Tine” som det mest gennemførte impressionistiske værk, han havde læst. Bang havde international klasse, og måske skyldes hans manglende internationale berømmelse, at han skrev på dansk og kun nåede udlandet i oversættelse.