Sortedam

Citat
”Da jeg vender hovedet, står Ane i indgangen til teltet. Min mors sko dingler fra hendes hånd. (…) Hun siger ikke noget i lang tid, smiler bare indtil det bliver ubehageligt. Jeg kigger ned.

”I må få hende hjem. Vi kan ikke have din mor her, når hun er så fuld.””
”Sortedam”, s. 52-53.

I pressebrevet til Sissel Bergfjords seneste roman ”Sortedam” (2012) fortælles det, at forfatteren er vokset op med en alkoholisk mor, og at hun med sin nye roman gerne vil give andre mennesker indsigt i, hvordan det er at leve i en familie med en alkoholiker.

”Sortedam” er en skildring af en kvindes opgør med sin mor og sin fortid. Fire måneder efter morens død er den højgravide Sigrid vendt tilbage til morens lejlighed i Rumæniensgade på Amager for at rydde op og gøre den klar til at blive solgt. Det er både hjemligt og fremmed at låse sig ind i lejligheden, der stadig bærer spor efter morens sidste tid. Oprydningen sætter minder i gang, og romanen følger skiftevis kvinden i de par dage, hun er i lejligheden og i episoder fra barndom og ungdom. Mens Sigrid går rundt blandt morens efterladenskaber, henvender hun sig til hende i en længere monolog, selvom – eller fordi – hun ikke længere kan svare. Som en sidste udrensende snak fortæller Sigrid om sine følelser ved deres komplicerede forhold.

29240906

I erindringerne får man et smertefuldt billede af, hvordan det er at være barn med en mor, der drikker. Skammen vælder ind over Sigrid, når moderen er så fuld, at folk snakker og vender sig væk. Til familiefest, i flyveren, på restaurant og til Sigrids studenterfest får moderen ødelagt den gode stemning med sit misbrug. Sigrid forsøger flere gange at fortælle moderen, at hun har et problem, men bliver mødt af fornægtelse. Først da hele familien går sammen for at sende hende på afvænning, sker der noget.

”Sortedam” er et portræt af en familie, der må leve under en persons misbrug. Den unge kvinde forsøger gennem ungdom og voksenliv at komme overens med sin skæbne og også frigøre sig fra den for at kunne skabe sin egen historie, løsrevet fra opvækstens dæmoner. Som vordende mor gør hun sig overvejelser om, hvad man giver videre til sine børn og hvilket ansvar man har for kommende generationer. Hvordan tager man sin historie på sig og lever med den? Kan man elske og hade sin mor på samme tid? Med afsæt i hovedpersonens tabubelagte følelser giver romanen et pinefuldt indblik i de livslange spor, alkoholisme påfører de pårørende.