Baggrund

Citat
”De sagde til mig, natten og dagen var alt, / hvad jeg kunne se: / De sagde til mig, jeg havde fem sanser, / til at slutte mig inde, / Og de indeslutted min grænseløse hjerne i en snæver kreds, / Og sænked mit hjerte i Afgrunden, en rød rund kugle, / hedt brændende, / Til jeg fra alt liv var udvisket og raderet væk.”
”Syner og fakta”, s. 40.

William Blake blev født i Londons Soho-kvarter d. 28. november 1757. Forældrene, moren hjemmegående og faren strømpesælger, havde tidligt øje for sønnens kreative anlæg. Da han var 10 år, sendte de ham på kunstskolen Royal Academy i den engelske hovedstad. Siden var han i lære hos en kobberstikker. Han havde flair for at gravere bogillustrationer, hvilket gav ham en indtægt i en årrække. Hans litterære produktion solgte yderst beskedent.

Blake skrev allerede som teenager digte med seksuelle tabubrud, og i 1783 udkom debuten ”Poetical Sketches”. Anerkendelsen i hans levetid begrænsede sig til en lille kreds af beundrere. Malere og digtere, der ikke lod personen Blake overskygge værkerne. Mange afskrev ham, fordi han var overbevist om, at han havde særlig adgang til åndernes verden. Denne tankegang stammede fra opvæksten. Blakes forældre hørte til en eksperimenterende kirke, der troede på ideer formuleret af den svenske mystiker Emanuel Swedenborg. Ideologens forestillinger om, at mennesket kunne se syner og nå himlen inden døden, slog rod i Blake. Han fastholdt, at digte og billeder kom til ham i åbenbaringer. Som hans kone Catherine formulerede det i et berømt citat: ”Jeg ser så lidt til Mr. Blake. Han er altid i paradis.”

De blev gift i 1782 og var sammen til hans død i 1827. Forfatterens sidste år var præget af social isolation og armod, selv om han fik hjælp fra mæcener.

I moderne tid er Blake blevet fuldt ud kanoniseret. Hans digtsamlinger ”Songs Of Innocence” (1789) og ”Songs of Experience” (1794) har med deres afsøgninger af eksistensens grundvilkår fået klassikerstatus i engelsk litteratur. Som billedkunstner blev Blakes betydning understreget af museet Tate i 2000, da de udstillede flere hundrede af hans visuelle arbejder. Bredere kulturelt har han også sat sit præg. Bandet The Doors hentede i 1960’erne inspiration til deres navn i en Blake-formulering og citerede ham i nummeret ”End of the Night”. I 00’erne er han blevet hyldet af et band på den danske rockscene, der slet og ret kalder sig ”The William Blakes”.