Himmelborgens hemmeligheder

Citat
”Det giver et sæt i Uffe, da skikkelsen træder frem og går lige gennem træstammen og buskenes grene, der ikke så meget som svirper omkring ham. Rollo knurrer hidsigt, så Ulf må berolige den med et par klap på hovedet. Og nu ser han til sin forfærdelse, at skikkelsen har en løkke om halsen. En løkke med et stykke reb, der slæber efter ham.”
”Himmelborgens hemmeligheder”, s. 111.

I 2014 udgav Charlotte Blay ”Himmelborgens hemmeligheder”, der er en historisk roman, som foregår på Gjorslev Slot på Sydsjælland. Under et voldsomt uvejr revner slottets tårn, og revnen åbner en passage mellem de levende og døde. Snart myldrer spøgelser og genfærd frem og med dem en række ulykker. Godsejerens børn Anna og Uffe bliver opsøgt af spøgelser helt tilbage fra vikingetiden og frem til Anden Verdenskrig.

Det begynder med vikingehøvdingen Gjor, som lagde navn til godset, og så følger en hovedløs ridder, der viser sig at være Rane Jonsen, som myrdede Erik Klipping i Finnerup Lade. Vi hører om biskop Lodehat, der lod slottet opføre i 1396, en kulso, der blev brændt som heks i 1600-tallet, en spøgelseshund som bringer rædsel ind på godset, en ung kvinde der blev muret inde i borgvæggen, en hængt mand på Galgenbakken mellem de store træer, (Svend Gønge) Gøngehøvdingen og en stikker fra Anden Verdenskrig.

51361105

Anna møder en sort kat, som kan tale. Katten har levet otte liv og kan derfor fortælle historierne om spøgelserne, hvilket gør, at børnene forstår, hvordan de kan hjælpe. I forbindelse med, at tvillingerne møder spøgelserne, finder de også forskellige skatte – danefæ – som skal afleveres til Nationalmuseet, og som udløser dusør. Godsejeren, tvillingernes far, har hårdt brug for pengene, for økonomien på godset er dårlig, og krybskytter i området belaster også driften af gården.

Tvillingernes bedstemor, kammerherreinden, fortæller dem om en jødeskat, som er gemt på slottet. Den vil de gerne finde, så de kan hjælpe deres far med at få styr på økonomien.

Romanen er inddelt i otte kapitler, der hver beskriver en tidsperiode fra vikingetiden til nutiden. Der veksles mellem et nutidsplan med fiktive hovedpersoner, som udgør fortællerammen, og et historisk tilbageblik, hvor der i hvert kapitel fortælles en historie om et bestemt spøgelse eller genfærd. Sproget er levende og medrivende, og spøgelseshistorierne er fyldt med gys, gru og spænding.