Titelnovellen i Jens Blendstrups ”Laterna vagina” (2000) starter ved begæret rettet mod kvinder: ”Kære kvinde. Jeg ved ikke, om du er klar over, at du er udstyret med den mest fantastiske biograf i verden” (s. 25). Titlen er en sjofel omskrivning af ’laterna magica’, den magiske lanterne, der i 1700-tallet var en primitiv forløber for biografens filmprojektor. Gennem den perfekt klodsede sammenligning fisse/biograf (”plyssæder, drypstensstole og de varmeste vægge, der trækker sig sammen under filmen”) indfanger novellen en ung mands udforskning af kvindelig anatomi og egen seksualitet. Humoren er udleverende men tildeler samtidig det prekære emne en befriende lethed.
28447604
Samlingens første novelle ”Manden der blandt andet var en sko” (der er en novelleversion af radioteaterstykket af samme navn), handler om ”Mogensmand”, der som et værn mod tilværelsens udfordringer forvandler sig til forskellige ting (et drægtigt pindsvin, en radise, en emhætte, en sko) og lader konen ”gætte ham”. Forvandlingen er bizar som i Kafkas berømte fortælling ”Forvandlingen”; nok uhyggelig men ikke uden også at være komisk. For hvad stiller man egentlig op med en umælende mand, der tror han er en sko: ”- Nu smutter jeg, skat, jeg kan næsten regne ud, at du ikke kommer af sted i det humør du er i i dag.
Men hvis du får det bedre eller forvandler dig til noget mere praktisk, så ville det være rart, hvis du gad ordne vandhanen ude i bryggerset. Den drypper. Forresten, tilføjer konen, – så ved jeg godt du er en sko. Det er du altid når du sidder under køkkenbordet” (s. 8).
Novellerne i ”Laterna vagina” er både rablende og rørende. De handler på deres helt egen og litterært set utilpassede facon om kærligheden, kejtetheden og bristede forhåbninger. Og så er de veloplagt sjove i den unikt satiriske tone, der i ”Laterna vagina” falder i hak i Blendstrups forfatterskab.