Steen Steensen Blicher

Steen Steensen Blicher blev født i 1782 på præstegården i det fattige sogn Vium, lidt syd for Viborg i Midtjylland, hvor hans far var præst. Blicher voksede op som enebarn, fordi hans mange søskende døde kort efter fødslen, og ifølge faren var det årsagen til, at Blichers mor udviklede en svær depression og blev stemplet som ”sindssvag”.
Fra sin far fik Blicher stor interesse for jagt og natur og fulgte ham også siden i præstegerningen. Han fik sin studentereksamen i 1799 og begyndte kort efter på teologistudiet i København. I 1809 tog han sin embedseksamen fra pastoralseminariet og giftede sig året efter med sin farbrors 17-årige enke Ernestine. De slog sig ned i Randers, hvor Blicher underviste på byens latinskole. Siden blev han forpagter hos sin far i Randlev Præstegård. I 1819 fik han sit første præsteembede, inden han i 1825 rykkede til en bedre aflønnet stilling i Spentrup Sogn ved Randers, hvor han tjente indtil kort før sin død.

Blicher skrev 95 noveller og mere end 340 digte foruden en lang række artikler om både politik, topografi, landbrug og jagt. Men det var først i 1830'erne, at han fik sit store gennembrud som novelleforfatter. Alligevel følte Blicher sig gennem hele sin karriere miskendt og isoleret fra ”det gode selskab”, og kombineret med et stærkt svingende helbred førte denne bitterhed til et større og større alkoholforbrug.

Økonomiske problemer og gæld plagede desuden Blicher i store dele af hans liv og var med til at sætte hans novelleproduktion i vejret for at skaffe ekstraindtægter. På trods af pengemangel plejede Blicher ikke sine præstekald med særlig stor samvittighed, men tog sig med tiden længere og længere vandre- og jagtture på den jyske hede, hvor han mødte det åbne landskabs vidtstrakte ensomhed og områdets mange rakkere, vagabonder, hedebønder og deres sæder og skikke.

Efter flere klager fik Blicher i september 1847 sin afsked fra præsteembedet – dog med pension og ét år til at flytte fra præstegården. Han døde i Spentrup et halvt år senere. (Blicher-Selskabet: Kort indføring Blichers liv og værk. blicherselskabet.dk, 2015).

Efter debuten som digter i 1814 skulle der gå hele 10 år, før Steen Steensen Blicher udgav sin første novelle, ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” (1824), der i dag anses som en af hans vigtigste noveller – og en af den danske novelletraditions fineste tekster.
I en dybt personlig og fortrolig dagbogsform skildrer degnen Morten Vinge, i brudstykker, sit liv som tjener på Tjele Hovedgård nær Viborg i begyndelsen af 1700-tallet. Fra de første optegnelser i 1708, hvor Morten Vinge er 14 år, til hans sidste, kort før hans død i 1753, giver novellens nedslag indblik i Morten Vinges liv og i hans urolige personlighed. Gennem brudstykkerne tegner en dramatisk historie sig, hvor både Morten Vinges forældres og læremesters tidlige død sætter sit præg på hans liv, og hvor han beretter om pestsygdom i København, om sine oplevelser i krig mod svenskerne – og siden som tvungen soldat i svensk tjeneste mod russerne og pelsjægerliv i Sibirien.

54277628
Det er dog hans ulykkelige forelskelse i den unge adelsfrøken Sophie på Tjele Hovedgård, der er novellens tragiske kerne. For Sophie ænser aldrig Morten Vinge, men stikker – efter et ulykkeligt giftermål med adelsmanden Gyldenløve – af med jægeren Jens og hvirvles, ligesom Morten selv, ud på en lang og hård livsrejse. Morten får aldrig erklæret sin kærlighed, så lammet er han af forelskelsen. Og selv da hans og Sophies veje krydser hinanden i alderdommen, lægger hun ikke mærke til ham.

Novellen er inspireret af den autentiske og tragiske historie om adelsfrøkenen Marie Grubbe (ca. 1643-1718), og selvom både navne og årstal er ændret, afslutter Blicher teksten med at oplyse, at brudstykkerne er ”Fundet, gjennemgaaet og udgivet af S. S. Blicher” (s. 32). På den måde giver han teksten et virkelighedspræg, som er med til at placere fortælleren, Morten Vinge, midt i begivenhederne og ikke som en alvidende fortæller, der er hævet over de stærke og dybe følelser, der gløder fra de sparsomme og private optegnelser, som alligevel formår at samle sig til skildringen af et helt, komplekst menneskeliv.