Egentlig ville Thomas Boberg være billedkunstner. Som barn tegnede han som en gal, men da han kom op i teenageårene, gik han helt i stå med billederne.
Så tog skrivningen over, og da han som 19-årig skrev en række prosapoetiske tekster, oplevede han noget, han senere beskrev som at blive ”oplyst indefra” (interview med forfatterweb.dk, november 2011). Mere end 30 år senere er det stadig den samme følelse, Thomas Boberg opsøger i skriveprocessen. ”Jeg blev hooked. Der skal være en følelse eller en særlig, ekstra energi i det, når jeg skriver,” siger han og sammenligner sit forhold til skrivevirksomheden som en afhængighed, der skal tilfredsstilles, en form for fix.
Bag sig har Thomas Boberg en temmelig kaotisk barndom, hvor han fandt ud af, at den mand, han troede var hans far, ikke var det alligevel. Det ladede Thomas Boberg med en rastløshed, som siden har været forfatterskabets motor. ”At skrive er at søge en form til kaos” skriver Boberg i et bidrag, der minder om en poetik, til antologien ”Skriv din satan” (2004), hvilket er en god beskrivelse af, hvordan han bruger skriften.
Uroen har desuden gjort Thomas Boberg til en ægte globetrotter. Han har, siden han var helt ung, rejst i fjerne afkroge af verden og har flere gange været bosat i udlandet. Rejserne har helt fra starten sat sit præg på forfatterskabet, og Thomas Boberg forklarer sin heftige rejseaktivitet med et ordvalg, der minder om det, han tager i brug, når han skal beskrive sin trang til at skrive: Det handler om både flugt og nysgerrighed; flugten fra en kaotisk baggrund, men også en enorm nysgerrighed efter at lære nyt terræn at kende.
Det handler om at klemme det ultimative ud af både skriveproces og tilværelse. Thomas Boberg opsøger ekstasen, hvad enten det er i digte (”poesien er den mest intense form for skrift”) eller i indadskuende rejser i sin egen sjæl under indtagelse af Ayahuasca, en særdeles bevidsthedsudvidende bryg, i selskab med en shaman i Sydamerika.
I 2018 blev Thomas Boberg medlem af Det danske Akademi.