Længdespring

Citat
”Det var mærkeligt, at man kunne uddanne sig til noget så vigtigt som dette at sørge for en flok børn i et hjem, og så var det pludselig ikke noget værd. Men det var det også! (...) Det var faktisk det vigtigste arbejde i verden.”
”Længdespring”, s. 185.

Tredje bind af Ester Bocks serie om dyrlægefamilien Beck hedder ”Længdespring” og udkom i 1991. Den beskæftiger sig med årene 1966-1975, hvor alt er i opbrud. Kvindebevægelsen er i fremmarch sammen med p-piller, fri porno og fri abort, alt imens de traditionelle familieværdier og ikke mindst husmoren er udskældt. De nye vinde blæser også over familien Beck, hvor Rosa er blevet gift med Klaus på rådhuset, og Bodil er blevet skilt fra Vagn og bor sammen med Henrik i tidens nye familietype, hvor delebørn og bonusforældre bliver stadig mere almindeligt.

Gudrun har svært ved at acceptere de nye familienormer og værner om husmorrollen, ligesom hun er meget imod såvel den fri porno som den fri abort. Også Inger er kritisk over for de nye tider og mener, at husmorrollen er langt vigtigere, end den bliver gjort til. Selv om hendes mand Eigil har deponeret sine følelser hos Bodil, og Inger lider voldsomt under det, så holder hun ud og passer hjem og børn. Hun er dog alligevel så præget af tidens tand, at hun søger inspiration uden for ægteskabet. 

22564706

Det helt centrale tema i romanen er de samfundsomvæltninger, der finder sted i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne – og ikke mindst de ændringer, det skaber i familiestrukturerne. Romanen giver et billede af, at samlivet og kærligheden får trangere kår med den seksuelle frigørelse, og det bliver således relevant at sammenligne ”Længdespring” med nogle at nutidens 70'er-opgør i romanværker som Katrine Marie Guldagers ”En ny tid” og Anne Lise Marstrand-Jørgensens ”Hvad man ikke ved”.

Også landbrugets omvæltninger tematiseres igennem dyrlægerne Knud og Eigil – med fokus på omkostningerne for dyrevelfærden og miljøet. 

Sidst, men ikke mindst, er psykiske problemer samt livets endeligt på dagsordenen i romanen. Inger slås med depressioner, Rosas mand Klaus lider af angst og dulmer sin smerte med alkohol, og alt imens æder årene sig ind på Knud, som mister stadig mere af sin fysiske førlighed og bliver tiltagende bister at leve sammen med.