Luna Linea-bøgerne

Citat
”Luna Linea kysser Jensen. Lygten lyser næsten ikke. Luna Linea tænker på sin mor. Som danser. Og griner. Og er alt for langt væk. Og slet ikke tænker på Luna Linea.”
”Luna Linea sover ude”, s. 18.

Niels Bo Bojesen har illustreret mange lærebøger til folkeskoler – f.eks. Matematiktak bøgerne. Trine Bundgaards serie om Luna Linea er også brugt i et af folkeskolens fag – dansk. Der er indtil videre seks bøger i serien, der også alle er en del af Dingo-serien, der er henvendt til børn i forskellige aldersgrupper. Med et lixtal på henholdsvis 8 og 12 er ”Luna Linea sover ude” (2014) og ”Luna Linea og den søde tand” (2013) begge 'Lille Dingo' og dermed henvendt til 1. klasses elever.

29901937

Bøgerne omhandler hovedpersonen Luna Linea og hendes hverdag, hvor hun bl.a. oplever at skulle sove hos en ven, have lyst til sukker og være sur på sin mor. Hovedpersonen Luna Linea har visuelt flere fællestræk med en anden af Niels Bo Bojesens karakterer, Vitello. De har begge meget runde, næsten baseballformede, hoveder, uglet hår og er ofte lidt beskidte på kinderne.

Visuelt er historien fortalt med løse stregtegninger, der forholder sig meget tekstnært til fortællingen og derved primært er med til at præcisere og forankre bogens tekstuelle fortælling. I nogle tilfælde går den dog ud over selve teksten, og viser f.eks. Luna Lineas fantasi som en lagkage, der er større end hendes hoved, eller at hendes mor gemmer en pose bolsjer bag ryggen, da Luna Linea spørger hende efter ”noget sødt”.

Stregtegningens lette stil kommer til udtryk i farvelægningen, der også er lavet med let hånd og sjældent når ud til kanten – men ofte udenfor omridset af figurerne. Denne stil er med til at vise bevægelse og liv i figurer og miljøet. Selv en bamse kommer gennem tegnestilen til at se levende ud, da den ligesom personerne er tegnet med en løs streg og farvelægning.

Niels Bo Bojesens baggrund som dagbladstegner kommer også til udtryk i den nogle gange karikerede afbildning af karaktererne. F.eks. er Luna Lineas ven Luis' briller så tykke, at man ikke kan se hans øjne, når han har dem på. Denne overdrivelse af karakteristika tilfører bøgerne et humoristisk og let udtryk.