Aleffen

Citat
”I dette gigantiske øjeblik har jeg set umådelige mængder af venlige og grusomme handlinger; ingen gjorde mig mere forbløffet end det faktum, at de alle skete i samme punkt, uden overlapning eller transparens. Det, mine øjne så, skete simultant: Det, jeg skriver, er successivt, fordi sproget er det. Men noget af det har jeg dog holdt fast ved.”
”Aleffen”, s. 341.

I Jorge Luis Borges’ novellesamling El Aleph, 1949, (”Aleffen”, 1999) kredser fortællingerne om temaer som udødelighed og identitet, og om store spørgsmål som hvordan tiden og historien kan begribes og skabe uendelige muligheder for den enkelte. Men samlingen fortæller også om skæbners afhængighed af hinanden, af deres tid og deres normer, og Borges åbner universer ud fra et utal af referencer til historiske begivenheder, hvorfra hans karakterer tager fat.

I titelnovellen ”Aleffen” lægger Borges selv navn til dens jeg-fortæller, en uforløst forfatter, som efter den smukke Beatriz Vittebos død opsøger familien til skønheden, som han aldrig fik. Med smiger og bagtanker nærmer han sig familien og fætteren, poeten Carlos Argentino Daneri. Borges både misunder og afskyr Daneri og hans uendelige, kedsommelige digterier, og da Daneri en dag ringer og fortæller om ”en alef” i hans kælder, er Borges ikke i tvivl om, at manden er gal. Daneris hjem er i fare for at blive revet ned, og han frygter nu for sin inspirerende guldgrube i kælderen. Han inviterer Borges over, som selv får syn for sagn, da hele universet åbner sig for ham i Daneris kælder. Alt i verden til alle tider og i alle dimensioner viser sig gennem et lille hul under trappen, og han forstummes af vidunderet.

22443739

Fortællingen bevæger sig over flere konflikter. En uforløst kærlighed, to forfatteres kontrasterende syn på æstetik og til slut et af forfatterens komplekser manifesteret i aleffen. For aleffen rummer forfatterens uendelige muligheder, men også hans uendeligt manglende evne til at kunne gribe en lille flig af alting og omsætte det til ord. For hvad kan ord mod universets alt? Det beskrives i novellen som en ”forfatterens håbløshed” og er illustreret med en sætning, der er flere sider lang.

I aleffen kulminerer også de kriser, som hovedpersonen har gennemgået, i en billedstorm. Et eksempel er temaet ’tiden’, som Borges klynger sig til ved år efter år at opsøge Beatriz' hjem og holde fast i mindet om hende, som hun var. Men aleffen konfronterer ham med forgængeligheden ved brutalt og utilsløret at vise ham resterne af hendes lig.