Bogen af Sand

Citat
”Jeg følte, at den var en genstand fra et mareridt, en obskøn ting, som skændede og korrumperede virkeligheden. Jeg tænkte på ilden, men frygtede, at forbrændingen af en uendelig bog kunne være lige så uendelig og ville kvæle planeten i røg. Jeg erindrede at have læst, at det bedste sted at gemme et blad er i en skov. Før jeg blev pensioneret, arbejdede jeg på Nationalbiblioteket, som rummer ni hundrede tusinde bøger.”
”Bogen af Sand”, ”Bogen af Sand”, s. 429.

Jorge Luis Borges skrev El libro de arena, 1975, (”Bogen af Sand”, 1998) som næsten blind. I denne samling vender han efter en periode med mere afdæmpet og simpel fortællestil tilbage til sine labyrintiske og magiske fortællinger.

I titelnovellen ”Bogen af Sand” tyder flere faktorer på, at jeg-fortælleren, ligesom i mange andre af Borges’ noveller, er en udgave af ham selv. En aften, som han sidder alene i sin lejlighed i Buenos Aires, kommer en bibelsælger forbi. Først er han uinteresseret, indtil han præsenteres for en yderst usædvanlig bog. Sidetallene er i uorden og spænder fra ét til flere tusinde cifre. Det er umuligt at bladre sig til start eller slutning, og så snart man har forladt en side, er den for evigt væk – det er uendelighedens bog. Den gamle litterat overvældes af betagelse og køber bogen i bytte for sin fineste bibel og sin pension. Men snart korrumperer den hans tilværelse med sin endeløshed, og han beslutter at gemme den af vejen på nationalbiblioteket, hvor den kan forsvinde – som et blad i en skov.

”Bogen af Sand” er en novelle, som på meget lidt plads og med en simpelt struktureret fortælling udforsker ’det uendelige’. Paradokser er et centralt omdrejningspunkt, og allerede i introduktionen præsenteres det første, da novellen ikke vil kendes ved sin egen begyndelse.

22110764

For forfatteren er den uendelige bog i sig selv en dragende, men paradoksal idé. For hvad er en bog, hvis den ingen slutning eller begyndelse har? Hvis den er alt, er den så i virkeligheden intet? Den er adgangen til uendelig viden, en uudtømmelig kilde til inspiration, en fortælling som man kan fortabe sig i til evig tid. Men den uendelige bog, som måske er den belæstes drømmeobjekt, vil i sidste ende ikke inspirere og oplyse ham, men i stedet drukne ham, som det sker i ”Bogen af Sand” – måske med afsæt i Borges’ egen læse-fanatisme?
Borges var optaget af den oldgræske filosof Platons idé om erkendelse som generindring. Det er måske også det, som ’bogen om alt’ mimer – at ingen bog er original, men altid vil være et ekko af andre skrifter.