Genremæssigt spænder Suzanne Brøggers forfatterskab vidt – fra digte over romaner til skuespil, børnebøger og essays. Også de enkelte værker er genreeksperimenterende, og det er ofte svært at foretage en entydig genrebestemmelse. Hos Brøgger blander de skønlitterære fortællinger sig således med det private og dagbogsagtige, det essayistiske, med filosofiske indfald, og ind imellem også med lidt madopskrifter, og på den vis får Brøgger skabt et univers, hvor der ikke er noget hierarkisk forhold mellem den ‘fine’ skønlitteratur og dagbogsskriverierne. Dette skel har ellers netop været med til at begrænse mange kvindelige forfatterskaber og udpege dem som middelmådige igennem litteraturhistorien, og en af årsagerne er, at kritikken af de kvindelige forfattere i høj grad har fokuseret på indholdet, mens formeksperimenterne oftest er blevet overset eller netop betragtet som ’for lidt’ eller ‘for meget’.
På tværs af alle voksenværkerne er der særligt et tema, der går igen: Eros forstået som længslen eller begæret i dybeste og bredeste forstand – kærlighedslængsel og begær efter visdom og selvudvikling. Desuden er der en dyb længsel efter at nedbryde stivnede relationer mellem mennesker. Hele Brøggers forfatterskab kan læses netop som et opgør med umenneskelige relationer og et forsøg på at skrive sig frem til andre og bedre samlivsformer. Allerede i debuten “Fri os fra kærligheden” skriver Brøgger sig ind i denne samlivs- og samtidskritik, som hun raffinerer og udfolder igennem sine værker for foreløbig at være endt ved et hyldestskrift til erotikken i digtsuiten “Sløret”. Her søger forfatteren paradoksalt nok ind bag det arabiske slør for at finde ind til erotikkens væsen – i en tid, hvor der ellers er nok af stemmer, der netop ønsker, at kvinder skal gå uden slør.
Et andet tema, der præger Brøggers forfatterskab, er familien, og hvordan negative familierelationer kan præge os. I forlængelse af dette beskæftiger forfatterskabet sig også med psykisk sygdom. Flere af Brøggers karakterer er psykisk uligevægtige og selvmedicinerer sig med alkohol og piller, hvilket blandt andet er et grundtema i slægtsromanen “Jadekatten”.