Genrer og tematikker

I sine værker har Charles Burns ofte taget udgangspunkt i sin egen opvækst. ”Sort hul” handler om den svære teenagetid, high school, den første forelskelse og de første seksuelle erfaringer, placeret i Burns’ egen by Seattle, omkring 1974.

I ”X’et ud” er vi et par år længere fremme, i 1977 omkring San Francisco, i et kunstskolemiljø med folk i begyndelsen af 20’erne, ligesom Burns selv var dengang: ”Jeg var i Bay Area, dengang alle de her ting begyndte at ske. Efteråret 1977, jeg var der og var begyndt at se de bands der var der. Alting gik meget hurtigt. Det var noget jeg virkelig nød (…), så jeg ville skrive en historie der handlede om præcis den tid.” (Sam Adams: Interview: Charles Burns. A.V. Club, 2010-11-18).

Oven i det selvbiografiske spor kommer Burns’ næsten freudianske brug af symboler, hans metaforiske motiver og hans brug af associationer og drømmelogik frem for en mere konventionel fortællemåde. I ”Sort hul” optræder den vaginale åbning som gennemgående motiv, fra et snit i en død frø, en revnende hud, en kødpølse-sandwich, et sår under foden.

Hertil kommer en række motiver, som ikke umiddelbart kan tolkes i en retning, men som ikke desto mindre skaber en sammenhæng i værket, og en næsten ubevidst destabilisering i læseoplevelsen. I ”Sort hul” er det f.eks. en klippebue, som optræder både som konkret, fysisk sted, i en slanges bugtning og i en mareridtsagtig drøm. I ”X’et ud” optræder cirkelformen som gennemgående motiv, en spands åbning, en dørtelefons runde højttaler, et metafysisk hul i væggen, et brændehul i et sengetæppe osv.

Selvom Burns’ værker har det med at syre ud, set i forhold til konventionelle historier, er de fantastiske elementer der optræder som regel allegoriske repræsentanter for nogle almenmenneskelige erfaringer. Gennemgående drejer det sig om overgangen til voksen, teenageliv, seksualitet og perversion, isolation og udstødelse og ja, kærlighed.