Genrer og tematikker

Chemnitz’ første digtsamling, ”Inden april”, beskriver variationer i lyset og landskabet, når årstiderne skifter. Det er nærliggende at kategorisere udgivelsen som naturdigtning, men forfatteren finder ikke genrebetegnelsen så dækkende. ”Begrebet ”natur” prøver jeg at undgå. Når man taler om ”natur” og ”kultur”, etablerer man en opdeling i nogle kategorier, jeg finder det svært at tro på. For mig handler digtene snarere om, hvordan tingene og menneskene i verden står i forbindelse med hinanden. Om relationen til det sansede og den inddeling af det sanselige, som sproget foretager. Jeg var interesseret i at undvige nogle sproglige magtstrukturer.” (Johan Vardrup: Interview med forfatteren. November 2013).

I ”Inden april” eksperimenterer han bevidst på digtenes grammatiske niveau, eksempelvis ved at bruge mange forholdsord og ganske få verber. Det suspenderer de sproglige mønstre, læseren er vant til og forventer.

Morten Chemnitz’ oversætteraktivitet er en forlængelse af den side af ham, der er optaget af sprogets grundlæggende opbygning. ”Det er en befrielse at oversætte en andens værk, fordi jeg ikke skal udtrykke noget som helst. Det hele ligger der, jeg kan have hundrede procent fokus på det håndværksmæssige, hvordan det lyder.” (Johan Vardrup: Interview med forfatteren. November 2013).

Selv om man får en fornemmelse af en nordisk geografi i ”Inden april”, er det sparsomt med præcise ord for gevækster, stenarter og vejrfænomener. Forfatteren begynder på sætningsplanet, ikke i naturvidenskabelig research. Den lave detaljeringsgrad i benævnelserne giver plads til ens egen forestillingsevne. Når Chemnitz skriver ”blomsterkroner” eller ”de lyse træer”, ser man sine egne blomster og træer for sig. Digtene er skitser, der indbyder til færdiggørelse.

Efter udgivelsen af debuten har Chemnitz bevæget sig mod, hvad der lyder som ansatsen til miljøpolitisk lyrik: ””Inden april” rummer et håb om en samhørighed med det omgivende, men jeg begynder mere og mere at tænke, at samhørigheden også er et ansvar for os. Det er blevet nødvendigt for mig med en problematisering af, hvordan vi påvirker hinanden og alt det organiske, som vi indgår i. Jeg tænker for eksempel meget over, om og hvordan man kan arbejde med et udvidet solidaritetsbegreb, som også dækker ikke-menneskelige forhold.

(Johan Vardrup: Interview med forfatteren. November 2013).

Ifølge Chemnitz selv var der en alvor til stede allerede i de digte, han skrev i de første teenageår, der synes fortsat. Dels i hans bevidsthed om lyrikkens politiske dimension, dels i melankolien i ”Inden april”; med efteråret og vinteren følger mørket. I 2016 udkom Morten Chemnitz’ digtsamling ”Bindingerne”, hvis fortættede prosadigte ligger i forlængelse af debutbogen i forsøget på at opdatere natursansningens sprog. Chemnitz’ lyrik er blevet karakteriseret som stilsikker, musikalsk, sart og indadvendt. En stil han fortsætter i samlingen ”Hindre” fra 2019, hvor det dog ikke længere er tilknytninger og brudplader mellem naturen, sproget og et digterisk jeg, som er omdrejningspunktet, men derimod sammenskrivningen af et jeg, et rum og et sprog.