Herman m.fl.

En tråd, der løber gennem Lars Saabye Christensens forfatterskab, er interessen for outsideren. Hans bøger har ofte den skæve eksistens’ perspektiv, og litterært set er outsideren en god figur, for gennem hans blik ser vi verden med ganske anderledes øjne.

26471516

I romanen ”Herman” fra 1988 (”Herman”, 1989) møder vi Herman, et pudsigt barn på omkring de 10. Herman har en skavank: Håret falder af i store totter. Omverdenen tilpasser sig Hermans sygdom, og det gør den i sådan en grad, at Herman bliver både skamfuld, trodsig og vred. Det får konsekvenser for familien og skolen, indtil han når til en slags personlig forsoning med sin situation.

I ”Gutten som ville være en av gutta” fra 1992 (”Drengen der ville være med på holdet”, 1993) møder vi teenageren Otto. Han er 20 cm for lille til at være med på fodboldholdet og cykler omveje for at lede efter indhold i sit liv. ”Drengen der ville være med på holdet” og ”Herman” er begge underspillede, morsomme romaner. Men bag de enkle historier gemmer sig mange fine iagttagelser om, hvordan mennesker omgås hinanden.

De to novellesamlinger ”Ingens” fra 1992 (”Ingens”, 1994) og ”Den misunnelige frisøren” fra 1997 (”Den misundelige frisør”, 2000) er ligeledes befolket af ensomme mennesker i udkanten af samfundet.

Saabye Christensen har omskrevet begge romaner samt novellen ”Den misundelige frisør” til filmmanuskripter.