I ”Visning” fra 2009 (”Åbent hus”, 2009) reflekterer Saabye Christensen endnu engang over præmisserne for den kunstneriske skaben; her har vi blot med en totalt mislykket kunstner at gøre. Romanen har en dyster tone, der varsler om det mysterium, der er omdrejningspunkt i bogens tilbageblik.
”Åbent hus” handler om det unge par Will og Cathrin, godt på vej mod de 30 og helt kørt fast i et uendeligt tomt parforhold.
29305420
På overfladen ser alting godt nok ud: hun har et cool job på et reklamebureau, han skriver filmmanuskripter. I weekenderne fester de med venner i samme erhverv; unge og smukke lige så. Men ingen kender hinanden og det liv, der forpligter og bider, holdes på afstand. Måske et generationsportræt af en generation, Saabye Christensen ikke bryder sig om.
Will og Cathrin forsøger at peppe det hele lidt op med at tage til åbent-hus arrangementer i boliger, der er sat til salg, hvor de så knalder på loftsrum, pigekamre etc. med chancen for at blive opdaget som erotisk drivrem i maskineriet. Pludselig opdager Will ved et tilfælde, at Cathrin har orlov fra sit arbejde, og hvor hun tager hen hver morgen er et mysterium. Udforske det grundigt eller konfrontere hende gør han ikke, men gradvist bliver deres historie og mysteriet om Cathrin til det filmmanuskript, han arbejder på. Et spejl og en fortælling i fortællingen. Will er ikke i stand til at fortolke eller finde en forløsning i sin håbløse situation.
Romanens norske titel ”Visning” er på mange måder mere præcis end den danske oversættelse. Visning leder tankerne hen på film og på glatte flader, man kan projicere på. Visning mangler forklaring og dybde. Romanen igennem benytter Will sig af filmterminologi og filmhistoriske referencer – en undertekst i hele romanen er filmen ”Breakfast at Tiffany’s” fra 1961 med Audrey Hepburn som det ikoniske og uudgrundelige kvindelige centrum.