Genrer og tematikker

Martha Christensen er socialpsykologisk realist og skildrer i et enkelt og hverdagsligt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Uden litterære manerer lader hun historien træde rent frem i en opbygning, hvor et individ rives ud af sin normalvirkelighed, hvorefter konflikterne optrappes frem mod et klimaks, hvor de eksistentielle omkostninger gøres op.

Den skæbne, personen får, er bestemt styret af sociale kræfter, ikke determineret af nogen metafysik. ”Det var bare, at – det løb løbsk. Ingen kunne overse sine handlingers forløb,” tænker skolehjemlederen til sidst i ”Vær god ved Remond”.

Martha Christensen har i et interview indkredset essensen af sine bøger: ”Mine romaner handler mest om ’rollebesætninger’, om at få tildelt dårlige roller og ikke kunne håndtere dem.”

Ud fra overvejelser som denne inddeler Martha Christensen selv sit forfatterskab i fire grupper:
1) samvittighedsbøgerne, 2) de sociale bøger, 3) familieromanerne og 4) resten. Grupperingen er ikke modsætningsfri, da alle bøger har elementer af samvittighedskonflikter, socialt samspil og familiebindinger i sig.

Hele forfatterskabet kan ses som et forsøg på at kortlægge de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre den sociale og eksistentielle afmagt, som personerne vender mod sig selv i form af skyld, samvittighedsnag eller had. I denne proces lykkes det hende at give den oversete eksistens skikkelse og stemme, og det er Martha Christensens fornemste indsats.

Selv om hun med sit beskedne væsen fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke selv de oversete, dertil blev hun dog trukket for mange gange frem i rampelyset, når hun blev tildelt priser og lejlighedsvis mødte sin brede læserskare. De fleste af hendes romaner udkom i store oplag og nåede derved det publikum, som hun ville have i tale. De almindelige danskere, som findes i hendes bøger.