Den anden hånd

Citat
”På asylcentret fortalte de os at vi skulle være disciplinerede for at besejre vores frygt. Dette er den disciplin jeg lærte: Hver gang jeg kommer ind et nyt sted, finder jeg ud af hvordan jeg ville dræbe mig selv der. I tilfælde af at mændene pludselig kommer, sikrer jeg mig at jeg er beredt.”
”Den anden hånd”, s. 56.

Chris Cleaves ”The other hand” fra 2008 (”Den anden hånd”, 2008) er historien om den nigerianske pige Lille Bi. Efter at være flygtet fra sit hjemland har hun tilbragt to år på et asylcenter i Essex. Ved bogens begyndelse er hun ved en fejl på vej til at blive lukket ud i friheden. Lille Bi er beredt. Hun har lært sig selv at tale engelsk, som dronningen gør det. For hun ved, at ”for at overleve må man se godt ud eller være god til at snakke”. Lille Bi satser på det sidste, mens hun bevidst gør sig uattraktiv over for ”mændene”. Men det er ikke hendes eneste overlevelsesstrategi. Lille Bi har også udtænkt en plan for, hvordan hun kan tage livet af sig selv i alle tænkelige situationer.

27976107

Da Lille Bi slipper ud fra asylcentret, har hun ikke andet på sig end et kørekort, der tilhører en britisk journalist ved navn Andrew O’Rourke. Lille Bi beslutter sig for at opsøge Andrew og hans kone Sarah, med hvem hun deler en grusom oplevelse, der skete, da de tre mødte hinanden på en strand i Nigeria to år tidligere. En oplevelse, der både har forandret O’Rourke familiens og Lille Bis liv. Men også en oplevelse, der kommer til at betyde, at en af de tre ikke slipper levende fra gensynet og konfrontationen med fortiden.

Historien skifter mellem to fortællere, Lille B og Sarah. To kvinder, der er opvokset i to forskellige verdener. Med det skiftende perspektiv får man et indblik i konfrontationen mellem de to verdener, og man oplever, hvordan deres forskellige baggrund ofte giver anledning til misforståelser, til trods for at de begge har et ønske om at forstå hinanden. Når historien fortælles fra Lille Bis perspektiv, taler hun ofte om, hvordan hun kan forklare tingene til pigerne hjemmefra. Pigerne hjemmefra fungerer som et græsk kor, og ud fra deres forestillede reaktion bliver de kulturelle forskelle mellem livet i en forstad til London og livet i Lille Bis hjemland Nigeria gjort endnu mere tydelig.

Selvom historien behandler et alvorligt emne, er den skrevet meget galgenhumoristisk. Humoren er en del af Lille Bis facon og overlevelsesstrategi, og gennem den bliver det tragiske mere synligt uden at blive belærende.