Genrer og tematikker

Forfatter Teju Cole er i læsninger af ”Åben by” ofte blevet forvekslet med bogens fortæller og hovedperson, men Cole nægter, at hans roman skal læses som autofiktion. Alligevel er der mange elementer, som er inspireret af forfatterens eget liv. At have ét ben i Afrika og ét i USA er et af dem. I ”Åben by” er fortællerens rodløshed et tematisk omdrejningspunkt, som understreges af hans flakken omkring i byen. Med en nigeriansk far, en tysk mor og en amerikansk universitetsuddannelse har fortælleren Julius ikke hjemme et bestemt sted.

Netop denne erfaring fra to verdener, mener Teju Cole, er en af årsagerne til den succes, som han oplever med sin bog, og som kendetegner mange andre succesfulde afrikanske forfattere. På mange måder skriver de en litteratur, som indfanger samtidens globale bevidsthed: ”Det er jo sådan, folk lever deres liv i dag. Folk kan tage et fly og pludselig være et helt andet sted i verden. Man kan ikke sige, at globaliseringen er ny. Allerede for flere hundrede år siden begyndte Europa at have handelskontakt med Fjernøsten, Østen og Afrika. I folks hjem kunne man finde ting fra Indonesien eller Angola. Men globaliseringen har ændret karakter. Selv om vi ikke har ting fra fjerne lande stående, når resten af verden os alligevel i form af nyheder konstant.” (Carsten Andersen: Afrikansk bølge. Politiken, 2014-08-25).

Et andet fællestræk er de mange gåture i New York. Ligesom fortælleren Julius holder Teju Cole også af at gå. I et interview til Kristeligt Dagblad fortæller han om en ti kilometer lang gåtur fra Houston Street til Columbia University: ”Det føltes som en episk rejse at gå forbi husblok efter husblok med hver sin særlige karakter. Den slags vandringer sent om aftenen uden et bestemt mål, som kendetegner mange af mine gåture, kan føre til en slags hallucination, der bare fortsætter” (Benjamin Krasnik: Jeg går, derfor skriver jeg. Kristeligt Dagblad, 2014-09-23).

De lange vilkårlige vandringer i byen beskriver den paradoksale måde, hvorpå vi er i verden i dag: At vi er forbundet med verden på kryds og tværs af tid og geografi og alligevel kan føle os komplet rodløse. Teju Cole beskriver altså ikke kun eksistensen for outsideren og immigranten, men også virkeligheden for den globale verdensborger som sådan.

Udover at skrive og undervise på universitet er Teju Cole også fotograf – nærmere bestemt streetfotograf, som er betegnelsen for en fotograf, der skildrer livet i byens gader og stræder. Det fornemmer man i hans skrivestil. Blikket på byen og dens arkitektur, detaljer og mennesker er centralt i ”Åben by”. Fortælleren affotograferer på sine vandringer byen og kommenterer og diskuterer samtidig det, han ser, og som ligger bagved. F.eks. er et monument for en tidligere begravelsesplads for sorte ikke blot et fysisk monument på et gadehjørne på det sydlige Manhattan, men indebærer også en større og bagvedliggende fortælling om USA's fortid som centrum for menneskehandel. På grund af denne stil er Teju Cole blevet sammenlignet med den franske digter Charles Baudelaire, som med sine beskrivelser af storbyeksistensen i 1800-tallet grundlagde flanørgenren, hvori forfatteren eller en lignende skikkelse går rundt og observerer og kommenterer sine omgivelser.