Sådan skriver han ...

"De trængte ind i huset 2 minutter over 9 om aftenen den 1. april. I løbet af de næste 49 minutter sked de på gulvet og pissede på væggene og gik hærgende igennem alle syv rum i Cape Cod villaen."(Kærlighed og hærværk)

De første linier i Robert Cormiers bøger er som et startskud, - spændingsfeltet er etableret! Og spændingen tiltager bøgerne igennem. Som en krimiforfatter lægger han spor ud. Hvor han vil hen eller hvad der sker svæver ofte i det uvisse.

Men langsomt samles trådene, altid med en - ofte ubærlig - logik. Det er muligt at tro på en lykkelig udgang, og netop derfor føles han bøger så virkelighedsnære - fascinerende og desillusionerende på en gang.

Historierne fortælles i billeder. I et præcist og meget filmisk sprog ser man begivenhederne for sig, og med si knappe journalistiske stil karakteriserer han sine personer med få og eksakte ord. De både ses og føles.

I Cormiers bøger er heltene ikke nødvendigvis kun helte eller skurkene kun skurke. Han er tiltrukket af såvel det gode som det onde og fortæller gerne sin historie gennem flere personer. Både for at give et nuanceret billede, men også for at intensivere spændingen. Og det virker! Når man først har stået inde i Det onde og tænkt hans tanker, er det som læser umuligt at flygte væk og formindske faren. Den er der, den er rå og afstumpet!

Hele forfatterskabet er præget af hans fransk-canadiske afstamning og opvækst som katolik. Og bøgerne ... de foregår alle i, eller har berøring med en by ved navn Monument.