”Rejse uden ende, en roman om Raoul Wallenberg” fra 2015 er endnu en stort anlagt biografisk roman af Stig Dalager. Hovedpersonen er denne gang den ikke helt så kendte svenske diplomat Raoul Wallenberg, hvis betydning for tusindvis af ungarske jøder under Anden Verdenskrig måske burde være en mere kendt historie. Den fortæller Dalager nu.
En 31-årig eventyrlysten idealist med en nyvundet diplomatstatus ankommer i sommeren 1944 til Budapest. Hans intention om at redde så mange jøder som muligt de kommende måneder udvikler sig hurtigt til en længere og enestående redningsaktion. I den ungarske hovedstad møder Wallenberg også den store kærlighed, inden han arresteres af de sovjetiske styrker i 1945 og i Dalagers fortælling får en tragisk skæbne i Gulag-systemet i det daværende Sovjetunionen. De nøjagtige omstændigheder omkring den sidste del af Raoul Wallenbergs liv har været omdiskuterede. Dalagers roman er baseret på Wallenbergs liv men er fiktion, som leverer sig egen fortolkning.
51900022
Romanen er skrevet med en tredjepersonsfortæller med indre synsvinkel. Foruden beskrivelser og dialoger kommer man som læser således også tæt på Wallenbergs refleksioner, ligesom brudstykker af barndomserindringer og drømme også skildres. Undervejs i historien lader Dalager sin hovedperson tolke på de frygtelige forbrydelser: ”- Der er ikke nogen forklaring på ondskab, siger Raoul, – jeg tror ikke på arvesynden og heller ikke på, at vi har den i os fra fødslen. Men jeg tror på, at man som nazisterne kan fremme den ved at udpege syndebukke, det har man gjort til alle tider. Men disse mennesker her, de har sat det i et djævelsk effektivt system, hvor de selv er blevet dukker og gør andre til dukker.” (s. 88). Romanen giver et indblik i en vigtig del af den europæiske historie og er bl.a. et vidnesbyrd om omverdenens katastrofale svigt, da nazismens omfattende program om Endlösung i vid udstrækning blev overset og negligeret.
Dalagers historie er også fortællingen om den store forskel, et enkelt engageret menneske kan gøre – og den historiske indsigt, som kan bruges i en nutidig kontekst: ”Fortællingen om Wallenberg er et memento om, hvad der gemmer sig i det, man kunne kalde en nordisk arv for humanisme og empati med forfulgte eller nødstedte befolkningsgrupper.” (Stig Dalager: Den enkelte har altid et ansvar. Politiken, 2015-09-19).