Vægten

Citat
“Et eller andet sted i sit værelse fuldt af teorier, i en notesbog eller sagsmappe, har Nicholas Branch en liste over de døde. En udskrift af navnene på vidner, meddelere, detektiver, folk knyttet til Lee H. Oswald, folk knyttet til Jack Ruby, alle bekvemt og tankevækkende døde.”
“Vægten” s. 69.

Don DeLillo tapper fra den amerikanske mytologis suppedas i romanen “Libra”, der udkom i 1988 (“Vægten”, 2002). Det er en DeLillo’sk version af den ultimative konspirationsteori, nemlig en historie om, hvordan og hvorfor præsident Kennedy blev skudt den 22. november 1963. Romanen har to spor: Det ene er en biografi af Kennedys morder Lee Harvey Oswald, det andet er beretningen fra den pensionerede CIA-analytiker Nicholas Branch.

25153804

Branch har i 15 år arbejdet på at opklare mordet, og et komplot af de mere avancerede vokser frem af alle de historiske tekststumper, der omgiver ham: Kennedy-mordet har en direkte forbindelse til den fejlslagne invasion i Svinebugten i ’61. Den amerikanske efterretningstjeneste vil af med Fidel Castro, og en gruppe afdankede CIA-agenter udtænker derfor et attentatforsøg mod Kennedy, hvor alle beviser skal pege mod den kommunistiske ø. Det skal så bane vejen for en regulær invasion og et opgør med Castro. Lee Harwey Oswald bliver udvalgt som potentiel gerningsmand på grund af sine kommunistiske sympatier og passende profil. Men Oswald er født i Vægtens tegn (deraf titlen), og han vakler i det afgørende øjeblik. Oswald skulle have skudt ved siden af, men det iscenesatte attentatforsøg ender med det 20. århundredes mest omtalte drab.

Trods det, at “Libra” er rig på historiske og biografiske fakta, er det ikke en roman, der bilder sig ind, at den afdækker sandheden. Alt imens DeLillo, via Branch, blotlægger uregelmæssigheder i det, der er blevet den officielle historie om Kennedy-mordet, rapporten fra Warren Kommissionen, bliver det bogens pointe, at sammensmeltningen mellem fiktion og fakta er uundgåelig i enhver historisk redegørelse. På den måde sprænges enhver autoritativ historieskrivning i stumper og stykker, og viser de skjulte løse ender, der altid findes, når virkeligheden skal lægges ned i en sammenhængende fortælling. “Libra” handler dybest set om, at historien aldrig slutter: “(…) historien har ikke en slutning her ude i verden på den anden side af bogen – nye teorier, nye mistænkte og nye dokumenter bliver ved med at dukke op. Det stopper aldrig.” (DeLillo citeret på www.perival.com, Don DeLillo’s America, skribentens oversættelse).